Arkitekt: Nye regler om byggeri er forældede
Reglerne for opførsel af nye bygninger skal fornyes med et bygningsreglement, som er i høring netop nu. Men forslaget får en hård medfart, fordi det ikke tager udgangspunkt i grønlandske forhold, og fordi det langt fra er nyskabende.
Grønlands første bygningsreglement trådte i kraft i 1982. Ifølge arkitekt Thomas Riis var det en let udvandet, kommenteret udgave af et ældre dansk bygningsreglement.
I 2006 fik Grønland nyt reglement, hvor struktur og tekst i store træk var en videreførelse af reglementet fra 1982. Dog var mange krav skarpere formuleret. Nu kommer så et nyt forslag, som i store træk er en videreførelse af det fra 2006.
- Der er måske - lidt tilfældigt - strammet op på en række bestemmelser, som er
bragt op til, hvad der svarer til niveauet i Danmark for 10 år siden, men hvor der ikke er ændret væsentligt på systematik og grundlag, siger arkitekt Thomas Riis til Sermitsiaq.AG.
Thomas Riis er selvstændig og arbejder med rådgivning ved byggeri, planlægning, projektudvikling, indretning og akustisk indeklima.
Hans overordnede anke er, at det grønlandske bygningsreglement ikke er
grønlandsk.
- Grønlandsk byggeteknik og tradition er på mange væsentlige områder
fuldstændig forskellig fra dansk. Derfor ville det give meget mere mening, at man tog udgangspunkt i for eksempel Norges reglement, siger han.
For meget ventilation kan skade
To helt konkrete problemer, som Thomas Riis ser i det nye udkast, handler om ventilation og brandklassificering.
- Det er især de nye bestemmelser om ventilation, der for mig at se er det glade vanvid. De gør det dyrere at bygge og dyrere at bo, siger Thomas Riis.
- Reglerne om ventilation vil kunne øge det samlede energiforbrug, og der vil være risiko for at indeklimaet bliver værre på trods af intentioner om det modsatte, uddyber han.
Med det nye reglement indføres et fuldstændig entydigt krav om samme ventilation i alle boliger med regler om at fastsatte luftmængder skal ventileres døgnet rundt.
- Det vil være katastrofalt for indeklimaet at ventilere for meget i grønlandsk sammenhæng, fordi den luft, vi tager ind udefra er så meget tørrere end i Danmark, siger Thomas Riis.
Brandklassificering er for firkantet
Det er blandt andet derfor, han mener, man ikke skal kopiere de danske regler her. Det andet kritikpunkt handler om den gamle brandklassifikation, som ikke fornyes.
I den nuværende klassificering arbejer man med to begreber (BS og BD) Kan det brænde eller kan det ikke brænde? I Europa har man forladt den klassifikation og spørger i stedet: Er det let eller svært eller stort set umuligt at sætte ild til? udvikler det giftig røg, når det brænder?
- Det er forhold, som har meget større betydning for brandsikkerhed, end om der gemmer sig et stykke træ inde i en konstruktion, som medfører, at den ikke kan klassificeres som BD.
Den gamle klassifikation betyder blandt andet, at man grundlæggende ikke kan bygge et etagebyggeri i træ her i landet, fordi reglerne forbyder træ som materiale, da det kan brænde, uanset om det bliver bygget ind i konstruktionen på en måde, så man ikke kan sætte ild til det, forklarer Thomas Riis.