Rensdyr bør udnyttes bedre

- Vi skal tjene flere penge på den voksende rensdyrbestand på Nuussuaq-halvøen, mener en fanger i Saqqaq.

Nyheden om, at Naalakkersuisut har godkendt KNAPK ́s ansøgning for vinterjagt efter rensdyr på Nuussuaq-halvøen i perioden fra 12. februar til og med 25. februar, blev modtaget med stor glæde blandt fangere i Saqqaq.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

En stor del af rensdyrkvoten på 88, som er en restkvote fra sidste sommer er allerede nu blevet fanget.

Der er således tale om overførsel af en restkvote fra en allerede besluttet kvote og således også bæredygtig rensdyrfangst. Vinterfangst af rensdyr er ikke noget, som biologerne normalt anbefaler, da rensdyrene har brug for fred og ro til at klare sig gennem vinteren. Vinterfangst er ifølge biologisk rådgivning et forvaltningsmæssigt redskab, der kun tages i brug, når der er blevet for mange rensdyr i forvaltningsområderne, oplyser Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, APPN.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS