Naalakkersuisut: Der er ingen erstatningsansvar

Mineprojektet på Kuannersuit sætter sindene i kog hos både politikere og befolkning. Med lidt god vilje kan man sige, at det var den afgørende faktor, der har ledt til udskrivelse af valg tirsdag.

I hvert fald var uenigheder om projektet med til, at Demokraatit forlod koalitionen, og at Siumuts interne stridigheder slog ud i lys lue, hvilket efterlod den nye formand Erik Jensen uden legekammerater i Inatsisartut.

Helt konkret så udløser valget en mere usikker fremtid for mineprojektet. I de seneste meningsmålinger ligger IA til at få flest stemmer ved et valg, og partiet er notorisk kendt for deres modstand mod uran og mineprojektet på Kuannersuit.

Erstatningsansvar

Men hvad sker der, hvis magtbalancen ændres og flere partier stiller sig bag IA for at få stoppet projektet med uranudvinding fra at blive en realitet. Greenland minerals har allerede fået tilsagn om, at indholdet i VVM- og VSB-rapporterne opfylder lovkravene, til at komme i offentlig høring.

Hvis virksomheden og projektet kan leve op til alle krav og lovgivning, så har Greenland Minerals som udgangspunkt ret til en udvindingstilladelse.

Afdelingsleder ved Afdeling for Jura ved Ilisimatusarfik, Anders Jørgensen, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men henviser til gængse erstatningsretlige regler.

- Udgangspunktet er, at en offentlig myndighed, herunder altså også Departementet for Mineralske Råstoffer, kan ifalde et erstatningsansvar, hvis myndigheden bryder en gyldig aftale, siger han til Sermitsiaq.AG.

- Om myndigheden ifalder erstatningsansvar, afhænger af aftalens indhold og almindelige erstatningsretlige principper, for eksempel om den forsmåede part overhovedet har lidt et tab. Grundlæggende er det ikke anderledes end ved aftalemæssige forhold, der involverer to private parter, uddyber han.

Spørgsmålet har været oppe flere gange

Greenland Minerals har indtil nu skudt omkring 100 millioner kroner i efterforskningen og udarbejdelse af VVM- og VSB-rapporter. Om det skulle vise sig, de får en kold skulder er spørgsmålet, om de tager deres gode tøj og går, uden at fortrække en mine.

Allerede tilbage i 2013 var der spekulationer om et enormt erstatningskrav fra Greenland Minerals, hvis ikke selskabet fik sin udvindingstilladelse. I flere paragraf 37 svar det år, understregede Naalakkersuisut, at det ikke er en mulighed, fordi man har indskrevet en passage i efterforskningstilladelsen, der forhindrer det.

Ved borgermøderne i Sydgrønland for nyligt blev spørgsmålet om et erstatningskrav stillet til administrerende direktør i Greenland Minerals, John Mair. Han valgte dog behændigt at fører samtalen andre steder hen og svarede ikke på, om selskabet går med den slags tanker, efter at den politiske situation har ændret sig drastisk den seneste tid.

Samme svar fire gange

Spørgsmålet om et erstatningskrav er blevet besvaret hele fire gange af Naalakkersuisut siden 2013. I 2018 var det Vittus Qujaukitsoq, der svarede som Naalakkersuisoq for råstoffer, og i 2019 var det Erik Jensen på samme post. Hver gang har svaret været det samme.

I aftalen om efterforskningstilladelse ved Kuannersuit til Greenland Minerals er der et tillæg, hvor der står følgende:

- Hvis rettighedshaveren ansøger om meddelelse til tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer, jf. punkt 301, kan Naalakkersuisut frit og uden nogen grund eller af enhver grund afvise ansøgningen. Ansøgningen kan blandt andet afvises på grund af en politisk eller forvaltningsrnæssig beslutning om ikke at meddele tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer. En afvisning af ansøgningen medfører ingen forpligtelser og ikke noget ansvar, herunder ikke noget erstatningsansvar, for Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut eller Råstofdirektoratet.

Retten til at afvise Greenland Minerals gælder fortsat, lyder svaret i alle fire paragraf 37 spørgsmål.