Ny forskning belyser velfærd og trivsel i Østgrønland
Natur og dele-madnetværk er blandt de ting, der giver folk et godt liv. Det er forsker Naja Carina Steenholdt nået frem til i en artikel om subjektiv livskvalitet i Østgrønland, som også sætter fokus på forskellen ved at have arbejde og netværk eller ikke at have det.
Ph.d.-studerende Naja Carina Steenholdt har undersøgt livskvalitet hos befolkningen med besøg i 13 byer og bygder og samtaler med 70 personer over hele landet.
I en ny forskningsartikel analyserer hun, hvad det vil sige at have et godt liv blandt indbyggere i Østgrønland. Hele artiklen kan hentes HER
Hovedkonklusionen i artiklen om Østgrønland er, at der er stor forskel på hvordan et godt liv opfattes, i forhold til om folk har arbejde eller ej.
- Det at have et arbejde var vigtigt, men der var også forskel på hvad det vil sige at være arbejdsløs. De arbejdsløse, der havde sociale netværk, havde en bedre forudsætning for at have et godt liv end de arbejdsløse der ikke havde gode sociale netværk, forklarer Naja Carina Steenholdt til Sermitsiaq.AG.
Forskellige opfattelser af et godt liv
Det viste sig undervejs i interviewene, at forudsætningen for at svare på spørgsmålene har været forskellig for folk med og uden arbejde.
- Opfattelsen af et godt liv er mere kompleks og involverer behov på flere niveauer blandt de arbejdsløse, står der blandt andet i konklusionen.
For de personer, der er i arbejde, handler det gode liv meget om strukturer og ressourcer, de allerede har, og om at opretholde status quo. For de personer, der ikke har arbejde handler det mere om strukturer og ressourcer, som de ikke har, og for nogen virker det umuligt at opnå dem.
Ud over folks arbejdssituation, så viser det sig at naturen også har stor indflydelse på folks livskvalitet.
- Folk bruger naturen mere end bare til jagt og andre nødvendigheder, det er simpelthen mere rekreativt, og for mange en meget vigtig del af det, at have god livskvalitet, siger Naja Carina Steenholdt.
Fastholder dele-tradition
En tredje opdagelse i artiklen går på, at traditionen med at dele fangst og forråd lever i bedste velgående mange steder i Østgrønland.
En af de interviewede sætter ord på netop det.
- De (personens børn, red.) går rundt og deler ud af kød, fisk eller andet, de kommer tilbage fra jagten med. Det er også vigtigt for mig; det er den måde, vi levede tilbage i tiden. Disse er vigtige traditioner i mit liv, fra min kulturelle opdragelse.
Under interviewene har forskeren haft særligt fokus på sociale relationer, følelsesmæssig trivsel samt beskæftigelsesstatus og dens indvirkning på den generelle trivsel.
- Der ligger en hel masse forklaringer i betydningen af sociale relationer i forhold til arbejdsløse, som ikke har et godt netværk i forhold til de, som har. For de, som ikke har et netværk, er det nærmest umuligt at have et livsgrundlag og forsørge sig selv, slutter hun.