lufthavn i Qaqortoq

Jens B.: Så fik du lært det, Aleqa

Mere analyse om anlæggelse af Qaqortoq Lufthavn. Det er nye toner fra Siumut, der har krævet handling, siger Jens B. Frederiksen fra Demokraterne

Der er lavet analyser nok. Nu må der handles, siger Jens B. Frederiksen fra Demokraterne

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen kræver en beslutning om Qaqortoq Lufthavn nu. Han mener, at der er lavet analyser nok i forvejen og kritiserer beslutningen om yderligere analyser, inden der bliver truffet beslutning.

Læs: Qaqortoq lufthavn er ikke opgivet

Den tidigere koalition er blevet kritiseret mange gange for ikke handle hurtigt nok og for de mange analyser, der er blevet sat i gang. Nu får Naalakkersuisut kritik af Demokraterne for ikke at handle hurtigt nok.

Læs: Jens B.: Hvor er pengene til Qaqortoq lufthavn?

- I sagen om Qaqortoq Lufthavn har Naalakkersuisuts umættelige behov for analyser på det nærmeste taget overhånd. Her vil man pludselig analysere alle mulige ting, som allerede er blevet analyseret en gang. Demokraterne håber i dette tilfælde, at man skynder sig gevaldigt, så borgerne i Qaqortoq snart kan få den lufthavn, der er behov for. Det viser alle analyser nemlig, at der er, siger Jens B. Frederiksen.

Det er derfor med glæde, at han noterer, at Siumut nu lægger vægt på grundige analyser, inden beslutningerne bliver truffet.

- Siumut - og da især partiets formand - har gennem samtlige fire år som opposition skingert skreget på handling i stedet for analyser. Men måske har Siumut fundet ud af, at det er svært - for ikke at sige umuligt - at handle, når man ikke har den tilstrækkelige viden? spørger Jens B. Frederiksen.

- Der er vist nogen, der er blevet klogere, slutter han.

Læs alle artikler, der knytter sig til Naalakkersuisuts forslag til finansloven for 2014

Powered by Labrador CMS