Chefredaktøren anbefaler: Aaja nævnte det unævnelige fra Folketingets talerstol
Vi har nedbrudt mange tabuer, men tør stadig ikke diskutere bosætningsmønsteret.
Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen bevægede sig ind i et minefelt, da hun i sidste øjeblik ændrede sin planlagte tale ved Folketingets åbningsdebat sent torsdag aften den 8. oktober.
Aaja Chemnitz Larsen supplerede sit indlæg med et afsnit om bosætningsmønsteret:
– Personligt mener jeg, at vi skal bo færre steder end de nuværende 71 bosteder. Byer skal udvikles, og driftige bygder skal bevares. Andre bygder lukkes naturligt ned, og vi skal hjælpe disse beboere ind til byerne på en skånsom måde. (Aaja Chemnitz Larsen tale, som den rent faktisk blev holdt fra Folketingets talerstol, står på vore debatsider, red.).
– Til gengæld skal vi sikre en bedre velfærd i de tilbageblevne bosteder, var Aaja Chemnitz Larsens hovedbudskab med den kontroversielle melding.
– Hvad mener du med, at nogle bygder lukkes naturligt ned?
– Jeg havde Moriusaq i tankerne med disse ord, siger Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.
Moriusaq fik bygdestatus i 1963, og i 1970'erne havde bygden 100 indbyggere. Trods god fangst på stedet begyndte folk at flytte de 75 kilometer mod nord til Qaanaaq, og i slutningen af 2009 var der kun to beboere tilbage. I september 2010 rejste den sidste indbygger, og Moriusaq blev nedlagt som bygd.
Og den gradvise fraflytning, som til sidst lukkede Moriusaq, fortsætter med uformindsket styrke på landsplan.
– De seneste fem år er over 500 indbyggere flyttet fra bygderne til byerne, konstaterer Aaja Chemnitz Larsen.
Grønlands Statistiks seneste tal dokumenterer udviklingen:
1. juli 2015 boede 7.677 indbyggere i bygderne.
1. juli 2020 var indbyggertallet faldet til 7.165.
Og de 54 tilbageblevne bygder er af meget forskellig størrelse: Fra 508 indbyggere i lufthavnsbygden Kangerlussuaq til 12 i fisker- og fangerbygden Kangerluk.
– Med en udvikling, hvor bygderne mister over 100 indbyggere om året, bliver det rigtigt svært at bevare og i virkeligheden udvikle vor velfærd. Det er også relevant i forhold til kommunefogederne, hvor vi trods en mangeårig indsats stadig mangler repræsentanter for politiet i seks bygder. Derfor tror jeg, at det er nødvendigt at samle os på færre steder for at være i stand til at sikre en bedre velfærd i Grønland, siger Aaja Chemnitz Larsen.
IAs folketingsmedlem peger på Grønlands mindste bygd Kangerluk med en håndfuld indbyggere.
– Det er på sin plads at spørge, om et samfund med 12 indbyggere kan opretholde den velfærd, som disse mennesker har en forventning om.
– Men det er vel folks eget ansvar, hvor de vil bo?
– Ja, men forældrene har også et ansvar for at sikre deres børn de bedste opvækstmuligheder. Det handler om privilegier - eller mangel på samme. Der er stor ulighed og skævhed i samfundet, og vi har ikke de samme muligheder, uanset hvor vi bor. Vi er derfor nødt til at diskutere sundhed, uddannelse og social betjening i bygder med færre og færre mennesker. Og jeg blander mig, for det gælder også mange af opgaverne i Folketinget, som er uløseligt forbundet med samfundets udvikling generelt. Jeg tror, at vi i en debat på mange fronter kan love en højere velfærd ved at samle os på færre steder.
En nødvendig diskussion
Aaja Chemnitz Larsen vidste udmærket, at hun sidste torsdag stak hånden i en hvepserede.
Og reaktionerne kom prompte; både fra hendes egen partiformand Múte B. Egede og fra andre politikere, som afviste enhver tanke om bygdelukninger.
Befolkningskoncentration og tvangsflytninger i 1960'erne er stadig et kollektivt sår, som de fleste finder for vanskeligt at diskutere.
Siger man bosætningsmønster, bliver der prompte svaret G-60, bygdelukninger og Qullissat.
Og så er den debat stendød.
Men der er dog også tegn på, at flere og flere tør tage debatten.
Børnetalsmanden, ældretalsmanden og handicaptalsmanden kaster i disse år et kritisk blik på bygdelivet. Senest er det handicaptalsmanden, som med sin rejserapport fra Qaanaaq retter en hård kritik af de forhold, som vi 40 år efter Grønlands overtagelse af ansvaret for socialvæsenet byder de handicappede i Verdens nordligste bygd Siorapaluk.
– Jo, det er en brandvarm kartoffel at nævne en udfasning af bygder, men jeg har netop ikke sagt, at bygder skal tvangslukkes, eller at folk skal tvangsflyttes. Jeg har besøgt mange bygder, og jeg har enorm respekt for de folk, som besidder den nødvendige gejst til at holde deres bygd i gang. Jeg vil på ingen måde indføre G-60 politik. Jeg har derimod sagt, at jeg finder det nødvendigt at tage den vanskelige diskussion om vore muligheder for at sikre en bedre velfærd i fremtiden i lyset af bosætningsmønsteret, siger Aaja Chemnitz Larsen.
– Hvad har du lært af debatten, som fulgte dit indlæg under Folketingets åbningsdebat?
– Jeg bad efterfølgende om at få mit forslag drøftet i Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse lørdag aften, fordi bygdernes fremtid rummer en principiel beslutning for vort parti. Så kan man altid diskutere, om jeg skulle have bedt om dette møde før min tale i Folketinget. Det har jeg også lært noget af. Men jeg har ikke fortrudt, at jeg har efterlyst en debat om fremtidens velfærd og bosætningsmønster. Det er nemlig afgørende for, at vi som samfund og jeg fra Folketinget kan skabe rammer, så den negative sociale arv brydes, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Køb avisen Sermitsiaq her: