Starten på en ny tid
I år sluttede 2. Verdenskrig for 75 år siden. Fem års kamp mod nazismen var slut. Samtidig var det under krigen, at Grønland begyndte at åbne sig ud mod verden. En ny rejse begyndte. Men hvordan var det at bo i Grønland under 2. Verdenskrig, og hvad kom det til at betyde fremadrettet? Det vil AG sætte fokus på den kommende tid med en række artikler, der hver uge vil give en indsigt i tiden. Personlige historier og beretninger, som giver historien stemme.
I Grønland blev man heldigvis forskånet for de store afsavn og lidelser, da 2. Verdenskrig brød ud og forbindelsen til Danmark blev afskåret. Til gengæld fik Den Store Krig en anden betydning. Under krigen fik Grønland kontakt med andre lande. For første gang i flere hundrede år brød Grønland ud af sin isolation som koloni. Det skriver avisen AG.
Under 2. Verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for allierede flytransporter fra USA til England. Kryolitten fra minen i Ivigtut i Sydgrønland spillede en særlig rolle, da den var nødvendig til fremstilling af aluminium til de allieredes krigsfly. Det var også i 1942, at Siriuspatruljen blev grundlagt.
Kontakten med USA og Canada var synlig på mange måder. Ikke kun i kraft af soldater. Kontakten bragte nye varer på hylderne. Alt fra oste på størrelse som møllehjul til frugter man ikke havde set før: appelsiner og æbler. Sejladsen mellem kolonierne blev intensiveret og kontakten mellem byer og bygder udbygget. Og som noget meget afgørende: man oplevede, at man rent faktisk kunne klare sig uden den danske administration. Der var andre muligheder.
En erfaring, der efter krigen blev startskuddet til kravet om mere indflydelse på egne forhold, og som byggesten på byggesten førte til den situation vi har i dag: selvstyre og et bredt ønske om selvstændighed.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du kan købe her: