Fra grønskolling til uddannelse

Det store ansvar for Grønlands fremtid hviler på meget få skuldre. Er Grønlands fremtidige generationer klar til at bære det ansvar?

Grønlands fremtid hviler på få skuldre. Aviaja Lyberth Hauptmann mener, holdningen - specielt til uddannelser er for slap. Foto: Polfoto/Martin Zakora

- Der er dog nogle grundprincipper, vi alle må starte med, og der har grønlandsk børneopdragelse lidt at lære. Faste grænser og begrænsninger på indtaget af sukker ville være en god start.
I Grønland betyder børnene alt.

Sådan skriver Aviaja Lyberth Hauptmann i en klumme på fagbladet Ingeniørens hjemmeside, ing.dk

- At skabe en fornuftig uddannelsesmæssig baggrund for børn og unge er en af samfundets vigtigste roller. Men Grønland har igennem tiden ikke givet de bedste omstændigheder for at klække ansvarsfulde, velforberedte og veluddannede grønlændere.

Hun mener, at hele skolesystemet er bygget op om en stærkt forældet præmis, nemlig stærkt lig det danske skolesystem.

- Men grønlændere er ikke danskere, og det skaber problemer, at Grønlands børn og unge skal passes ind i et dansk skolesystem. Der er store kulturelle forskelle mellem Grønland og Danmark, og det mærkes tydeligt i uddannelsessystemet, skriver Aviaja Lyberth Hauptmann, der også kommer rundt om, at der stilles for få krav til unge under uddannelse:

- Som det er i dag, svarer 3 års gymnasium i Grønland til en blanding mellem en to-årig HF og en tre-årig gymnasial uddannelse i Danmark. Det er hverken særlig godt forberedende for de unge, der vil læse videre i Danmark og udlandet, men det oser også langt væk af, at man ikke tør lade de unge blive udfordret.

Læs hele hendes indlæg på ing.dk

Hvad mener du, har Aviaja Lyberth Hauptmann fat i en pointe? Er vi for slappe på uddannelsesfronten, og hvis ja, hvor skal der sættes ind? Deltag gerne i debatten herunder.

Powered by Labrador CMS