Mindre partier: Fiskeri, natur og mennesket i centrum
Det er ikke kun Coronakrisen, der fylder i de mindre partiers taler til i dagens debat i Inatsisartut. Fiskeri og sociale forhold fylder en del.
Flere emner blev berørt under dagens debat. Mens coronakrisen fyldte en stor del af formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsens åbningstale fredag den 25. september, så er der
Der er flere punkter, der går igen i partiers taler ved dagens åbningsdebat.
Og det er især fiskeriet, som er landets vigtigste erhverv og sociale forhold, som er med i partiernes ordførerindlæg.
Nunatta Qitornai udtrykker glæde over, at en hjælpepakke til fiskeriet er under udformning:
- Efter at have givet en hjælpepakke for et erhverv, der er mindre end fiskeriet, giver det ikke mening, hvis fiskeriet ikke får en hjælpepakke. Hvis vi ikke giver en økonomisk håndsrækning for landets vigtigste erhverv, går vi en dårlig økonomisk fremtid i møde. Derfor glæder det os, at en hjælpepakke til fiskeriet lige nu udformes, lyder det fra Nunatta Qitornai under dagens debat.
Også Partii Naleraq glæder sig over hjælpepakker til fiskeriet. Ordfører Jens Napaattooq påpeger dog, at kvoter på fangstdyr bør tilpasses de lokales erfaringer.
Børn – landets fremtid
Samarbejdspartiets Tillie Martinussen påpeger, at landets børn venter på forbedringer. Trods coronakrise, der potentielt kan vare de næste mange år, er der fortsat sociale forhold, der skal tages hånd om:
- Børnene som vokser op i dag, skal have en fremtid i Grønland som er lys og givtig. De skal have lov at lege og udvikle sig i fred. Fred for forfølgelse og mobning om at de er fra bygd eller by, danske eller grønlandske, rige eller fattige. De skal have lov at lege og lære, at tage en god uddannelse, at udvikle sig i eget tempo, fri for syge voksne der forfølger dem seksuelt, siger hun under sin ordførerindlægget.
Også Atassut mener, at Grønland skal arbejde for bedre sociale vilkår, før Grønland kan overveje at blive et selvstændigt land.
- Vores stolthed skal ikke være på bekostning af vores velfærd, og vores børns fremtidige byrde. Forkerte beslutninger der tages i dag, behøver ikke at gå i arv hos den næste generation - der er mange aspekter der bør overvejes først, før vi forhastet bestræber os for at blive et selvstændigt land, siger Aqqalu Jerimiassen.
Men også inddragelse af befolkningen, hvad angår Grønlands arbejde for selvstændighed, ønsker de mindre partier:
- Jeg håber, at inddragelse af befolkningen og meningsdeling vil blive vægtet højt hos Naalakkersuisut. En præsentation af et færdigt arbejde er ikke inddragelse, siger Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai.
Klima på bordet
Klima og grøn omstilling er begyndt at snige sig ind i partiernes ordførertaler.
Særligt de unges og erhvervslivets ønske om en grøn omstilling og langsigtet strategi for klimaet, er nået til politikerne:
- De ønsker ambitiøse mål, nedbringelse af mikroplastik, nedbringelse af forurening, afgiftsneutrale el- og pluginbiler, klimavenlige og bæredygtige løsninger for affaldsbortskaffelse, og ikke mindst en langt større bevidsthed om, at vi sameksisterer med vor planet, vor natur, og vort dyre- og planteliv. De ønsker at vi tænker os om, når vi giver mineraludvindingstilladelser, og er helt gennemsigtige med krav og specifikationer. At vi kræver noget, af de der ønsker at arbejde i vor natur, siger Tillie Martinussen.
