Korte baner begrænser fremtidsmulighederne
Hvis man på sigt vil tiltrække flere turister til Qaqortoq, så kræver det en landingsbane på minimum 1.499 meter, siger flyekspert, der også påpeger, at det barske vejr i Grønland gør det ekstra vigtigt, at banerne er lange nok.
Landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk er lige nu ved at blive forlænget til 2.200 meter, hvilket vurderes tilstrækkeligt til, at alle relevante flytyper kan lande i lufthavnene herunder de store oversøiske jetfly.
Men hvad sker der nu med Qaqortoq? Lufthavnen skulle efter planen være etableret med en 1.499 meters landingsbane, men byggeriet af både landingsbane og lufthavnsbygninger er sat på pause indtil 2021, efter at Kalaallit Airports i sidste uge annullerede udbuddet, fordi de modtagne tilbud var for dyre i forhold til budgettet, skriver Sermitsiaq.
Hvis der skal være turister...
Efterfølgende har en aktindsigt fra Sermitsiaq.AG vist, at bestyrelsesformand Johannus Egholm Hansen i en mail til selvstyret foreslår, at man ved at reducere landingsbanens længde fra 1.499 til 1.199 meter kan komme entreprenørerne i møde på prisen.
Men hvad betyder en kortere landingsbane i Qaqortoq for sammenhængskraften både internt i Grønland og ud af landet? Og for sikkerheden? Det har vi spurgt flyekspert Frantz Buch Knudsen om. Han er seniorrådgiver hos Rambøll, og har udarbejdet en række analyser og rapporter om flytrafikken i Grønland for selvstyret.
– Med en 1.199 meters bane vil det være muligt at betjene Qaqortoq med Air Greenlands
nuværende Dash-8 200 flytype også i forbindelse med trafik til og fra Island. Men hvis man på sigt vil tiltrække et større antal turister til Qaqortoq, så kræver det en længere bane på minimum 1.499 meter som kan beflyves af Dash 8 – 400 og mindre jetfly, siger Frantz Buch Knudsen.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: