- Sådan fungerer vores anlæg lige nu

Se, hvordan det ifølge Arctic Green Food selv ser ud med den aktuelle situation for virksomhedens indhandlingssteder rundt på kysten

Arkivfoto: Sermitsiaq.AG

- Jeg kun beklage over for mine kollegaer og medarbejdere i Arctic Green Food A/S, at de trods det fine arbejde i 2012, der i den grad har været vanskeligt, skal lægge øre til så meget udokumenteret vrøvl og urigtige påstande fra folk, der burde vide bedre.

Sådan lød det tidligere på dagen fra produktionsdirektør i Arctic Green Food, AGF, Arne Spicer Lindgren.

For at øge gemmesigtigheden ønsker AGF nu at vise, hvordan det ifølge virksomhedens selv står til med AGF’s indhandlingsanlæg, hvoraf syv anlæg er åbne.

Læs "AGF stiller ultimatum"

Læs "AGF-direktør raser mod kritikere"

Her er oversigten fra AGF:

"Qaanaaq har øget hellefiskeindhandlingen fra 4 tons i 2011 til 40 tons i 2012. AGF har et tæt og forpligtende samarbejde med kommunen og Thulefonden. Vi planlægger at indhandle over 100 tons i 2013.

Savissivik har sammen med Qaanaaq leveret narhval og hellefisk ræklinger i stor stil i år, og vi er begyndt med indhandling af sæl fra disse områder for at udvikle områder udfra ønsket om at udvikle forretningen med respekt for de lokale styrker.

Ikamiut har været aktiv lige, indtil fødevaremyndighederne i juli 2012 nedlægger forbud, idet forsyningsmyndighederne ikke kan levere tilstrækkelige strøm eller vand til fabrikken til, at den kan bibeholde sin tilladelse til eksportproduktion. I 2012 har har Ikamiut ellers leveret rigtig gode resultater, og vi planlægger at udvide produktionen med 300 procent i 2013. Vi har indhentet tilbud på de små tilretninger, som vi skal lave. Vi venter bare på myndighederne nu. Men der står altså ikke noget i servicekontrakten om, at vi skal bygge vores eget elværk, vandværk eller sørge for vandforsyning eller vandkvaliteten.

Ikamiut indhandler nu havkat og torsk til vintertørring.

Attu og Napasoq har indhandlet, indtil saltfiskmarkedet i Sydeuropa kollapsede. Vi har fundet andre afsætningsmuligheder og har nu sat gang i indhandling til naturtørring, som alternativ til saltfisk og fortsætter med det resten af vinteren. I Attu har vi tilbudt bygden at få andel i anlægget for derigennem og at inddrage hele bygden i arbejdet omkring indhandlingsanlægget. Det er et koncept, vi arbejder på flere steder.

Læs "Atassut-krav: Åbn nu, AGF"

Læs "Ane Hansen: Det er meget uacceptabelt"

Maniitsoq er også en succeshistorie, vi har på nuværende tidspunkt indhandlet over 1 mio. kr. mere, dvs fiskerne og samfund har fået 1 mio. kr. mere i indtægt, og der indhandles krabber og hellefisk. Vi regner med at indhandle flere arter senere i år. Maniitsoq har seperat hjemmemarkedsafdeling, som overgår alle forventninger og kommer ud med en omsætningsfremgang i 2012 på mellem 5 og 6 mio. kr. Det er et område, som selvstyret har efterspurgt for at begrænse importen, og AGF har lyttet og lever til fulde op til dette ønske.

Kangerlussuaq har indhandlet et rekordantal på over 800 moskusokser. Samtidig er vi igang med en plan, der vil udvide produktionen med rensdyr i 2013.

Qassimiut får kun tilførsel af rogn. Vi har forsøgt at lave en ekstrabetaling på torsk med 1 kr. pr. kg., uden at der kom nogen fisk overhovedet. Der er for få fiskere i området og mængderne til anlægget har været alt for små. Dette anlæg arbejder vi på at finde en løsning på med selvstyret.

Tasiusaq har vi indgået en samarbejdsaftale med anlægslederen, som selv har fået alternative projekter i gang, samtidig med at vi i fiskesæsonen indhandler på normal vis.

Aappilattoq har samme udfordring som Ikamiut - der er ikke strøm nok, og fødevarestyrelsen vil ikke give tilladelse til eksportproduktion. Vi har trods dette indhandlet bær i 2012. Vi har fryserunits klar samt materialer på plads til at færdiggøre investeringen, når vi får garanti for, at der kan leveres nok el til, at vi kan få eksporttilladelse.

Både Aappilattoq og Qassimiut er saltfiskområder for AGF, og er derfor i de sidste måneder ramt af markedsprisfaldet i Sydeuropa.

Ittoqortoormiit anlægget har ikke produceret i 2012. Vi har forsøgt at få et uddannelsesforløb igangsat med kommunen, der kan sikre, at der er de nødvendige kompetancer i bygden til at køre fødevareproduktion og køre køle- og fryseanlæg. Vi er lige nu i dialog med kommunen og erhvervsrådet om opstart af et nyt projekt, hvor vi kan komme igang igen med indhandling. Men erfaring viser, at hvis vi ikke har det rigtige uddannede personale, så udsættes selskabet for et kæmpe risiko, hvis ikke der er folk, der kan drifte fryseren og sikre at varerne ikke går tabt ved et nedbrud."

Powered by Labrador CMS