Overfangst skyld i lodtrækning

Medlem af Inatsisartut Laura Tàunâjik Uitsatikitseq (S) er ikke tilfreds med, at der skulle trækkes lod om retten til at fange ekstra narhvaler i Østgrønland.

I et spørgsmål til Naalakkersuisut kalder hun lodtræknings-modellen for ”ikke særlig smart”. I stedet mener politikeren, at Naalakkersuisut burde have givet fri fangst på hvalerne efter først til mølle-princippet.

Men fri fangst eller olympisk fangst, som det også kaldes, går ikke, når der er tale om så lille en kvote, og når der tidligere har været flere tilfælde af overfangst, lyder forklaringen fra naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Jens Immanuelsen (S).

Overfangster i 2018, 2019 og 2020

- Olympisk fangst har tidligere været en foretrukken ordning i 0stgrønland, der ikke forårsagede mange overfangster.

- Dette er dog ændret i takt med biologernes rådgivning om mindre kvote til Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, som tyder på, at olympisk fangst ikke længere er en passende ordning. Dette tydeliggøres ved, at der foregik overfangster i 2018, 2019 og igen i 2020, står der i et skriftligt svar fra Jens Immanuelsen til Laura Tàunâjik Uitsatikitseq.

Derudover peger Jens Immanuelsen på, at Naalakkersuisut tidligere på året har bestemt, at kontrollen af hvid- og narhvalfangster skal skærpes, således at ulovlige fangster og overfangster kan mindskes.

Rapport: Truet af udryddelse

Naalakkersuisuts tildeling af ekstrakvoten til Tasiilaq strider mod biologernes anbefalinger for området.

I december sidste år kom det frem, at den nordatlantiske havpattedyrkommission NAMMCO´s videnskabelige kommité vurderede, at narhval-bestandene på Østkysten er så truede, at der slet ikke bør skydes narhvaler i området i 2020.

Bestandene er i fare for at blive udryddet, hvis bestandene fortsat bliver mindre, var biologernes vurdering.