Skæve eksistenser skal hjælpes mere
Udsatte grønlændere i Danmark var onsdag samlet i Odense til ”Brugernes Bazar”
- Det er min onkel, siger 20-årige studerende Maja Olsen Andersen fra Odense om Viggo Olsen, der stod uden for cafeteriaet ved det årlige træf for socialt udsatte i Danmark.
50-årige Viggo Olsen kommer oprindelig fra Aasiaat, men er tilflytter til København for 11 år siden. Han får det danske kontanthjælp og har fået egen lejlighed i Nordvest. Viggo Olsen er bruger af værestedet ”Qiperoq”, der administreres af Det Grønlandske Hus i København.
- Det er mit første træf i ”Brugernes Bazar” her i Odense. Her er hyggeligt, og så bruger jeg lidt af dagen på at mødes med min lille niece, siger Viggo Olsen, der to-tre gange om ugen kommer i ”Qiperoq”.
-Det er dejligt at have et sted, man kan komme og sysle lidt med hænderne. Jeg laver små ting, men blot det at have noget i hånden er i sig selv en stor ting, siger Viggo Olsen.
Viggo Olsen er blot én af de cirka 30 grønlændere fra København-området, der har valgt at tilbringe dagen i Odense, hvor Rådet for Socialt Udsatte har sat fokus på de socialt udsatte i Danmark. Kongens Have i var omdannet til et bazar-område med cirka 20 informationstelte i rundkreds. Der var også opstillet en musikscene og her sang de forhenværende hjemløses band.
Skæve eksistenser
Samfundets ”skæve eksistenser” er samlet her. De hjemløse og deres hunde, narkomaner og alkoholikere. Folk, som arbejder med de skæve eksistenser, samles også her. Grupperne har hver deres eget telt.
De tre grønlandske væresteder i København, ”Qassi”, ”Naapiffik” og ”Qiperoq” havde også et telt for dem selv. Kaffe og tilbud om alkoholbehandling kan fås her. Ifølge Rådets sidste tal er der cikra 50 grønlandske brugere, der benytter sig af denne ”Brugernes Bazar”.
Antropolog og projektleder i Det Grønlandske Hus i København, Mille Schiermacher, mener, at statsborgerskabet har flere faldegruber.
- Grønlandske tilflyttere befinder sig i en unik og usammenlignelig situation i mødet med Danmark, netop fordi de er født som danske statsborgere. Selvom det i visse tilfælde giver dem en fordel, bliver det også et problem for mange, siger Mille Schiermacher.
- De bliver betragtet som danskere fra det øjeblik, de ankommer til landet, og det, at de er overladt til sig selv, gør desværre, at mange løber panden mod muren og begynder en tilværelse som udsat, siger Mille Schiermacher.
Forebyggende integrationsprojekt
Derfor er hun i gang med et projekt, der skal forebygge de typiske problemstillinger, der opstår efter flytningen til Danmark.
- Jeg sætter fokus på forebyggelse og integration, siger Mille Schiermacher, der til dagligt arbejder i Det Grønlandske Hus i København.
Projektet har til formål at være en hjælpende hånd til at lære at klare sig selv og derved undgå de nederlag, som mange oplever ved at flytte til Danmark.
Mentorerne, som består af grønlændere i Danmark, ressourcestærke personer og danskere, der kender til det grønlandske samfund, fungerer som indgang til det sociale netværk. Projektet har også til formål at modvirke den ensomhed mange gennemlever ved tilflytning fra Grønland til Danmark.
Ministerbesøg
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, Socialdemokraterne, arbejder på at midlerne til de socialt udsatte grønlændere bliver permanente.
– Vi arbejder på at gøre dem til varig finansiering, siger Karen Hækkerup, der kom forbi det grønlandske telt.
Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde i onsdag ”Årsrapport 2012 – en temperaturmåling på de udsattes situation og vilkår”. Her opfordrer Rådets formand forhenværende energiminister Jann Sjursen at se på de enkelte individer.
- Socialreformen bør realisere lovens bestemmelser om at hjælpen ydes ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Sker det, vil der ikke bare være tale om en reform, men en revolution, siger Jann Sjursen.