Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind i Danmark

Når andre redskaber til at forebygge corona ikke er mulige, anbefales det at bruge mundbind, lyder det nu fra Sundhedsstyrelsen i Danmark.

I særlige situationer anbefales borgere at bruge mundbind for at beskytte andre mod coronavirus.

Sådan lyder det i opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Det gælder blandt andet, hvis man mistænker, at man er smittet med coronavirus og skal bevæge sig ned for at blive testet.

Det gælder også, hvis man i en situation ikke har andre muligheder for at forebygge smitte med coronavirus.

Har man eksempelvis ikke mulighed for at sætte plexiglas eller et visir op for at forebygge smitte med coronavirus to personer imellem, kan man i stedet bruge mundbind.

Sundhedsstyrelsen har ellers hidtil ikke anbefalet at bruge mundbind. Vurderingen har hidtil været, at effekten er usikker.

Men Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opdaterede i juni sin anbefaling til brugen af mundbind.

Det kan anbefales i særlige situationer, lyder det fra WHO.

Der er ingen anbefalinger om mundbind her i landet.

Powered by Labrador CMS