Gå til hovedindhold

Siumut Ungdom: Moskusjagten bør åbnes tidligere

Siumuts ungdom vil have åbnet sæsonen for moskusjagt to uger før den dato, som Naalakkersuisut lægger op til - for børnenes skyld.

Jagtsæsonen for moskus bør åbnes 1. august i Maniitsoq-området (i regionerne 1, 3 og 4), mener Siumuts Ungdomsorganisation.

De er uenige i Naalakkersuisuts oplæg til, at jagten på moskus skal begynde den 15. august, som er i høring netop nu.

- Da sæsonen lå fra 1. august tog mange familier deres børn med på jagt. Det er vigtigt for os, at børnene skal have mulighed for at deltage ved jagten, og det er en tradition blandt mange familier, fremhæves det fra Siumuts ungdomsorganisation. 

Børnene skal med

Organisationen mener derfor at jagtsæsonen skal rykkes tilbage, så skolebørnene kan deltage til moskusjagten.

- Når jagtsæsonen starter den 15. august, vil børnene ikke have mulighed for at deltage, da deres skoleår allerede er startet der, skriver organisationen.

Derfor opfordrer Siumut Ungdom, at Naalakkersuisut afviser sæsonstarten fra 15. august.

Høring i gang

Siumut Ungdom har ingen holdning til, om sæsonen skal afsluttes den 1. oktober eller den 15. oktober, oplyser de.

Høringsperiode omkring rensdyr og moskusjagt løber frem til den 26. juni.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER