Boliger: Efterslæb på vej mod nye højder
Efterslæbet på renovering af den offentlige boligmasse kan nå op mod 7,5 milliarder kroner i løbet af få år, lyder vurdering fra Naalakkersuisut. En genopretningsplan vil tage mindst 10 til 15 år.
Den offentlige boligmasse her i landet er kraftigt forsømt, hvad angår renovering og vedligehold. Og der er ikke udsigt til en løsning lige med det samme.
I den årlige redegørelse om landets økonomi står der tværtimod, at efterslæbet vokser med mellem en halv og en hel million kroner om dagen.
- Såfremt der ikke gøres en målrettet indsats for opbremsning, vil beløbet for det samlede efterslæbs omfang stige til op imod 5 - 7,5 mia.kr. i løbet af ganske få år, står der i redegørelsen som naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq præsenterede fredag i Inatsisartut.
Efterslæb på minimum 2,6 milliarder
Ifølge redegørelsen har Selvstyret igennem 2019 lavet nogle nye analyser af de offentlige udlejningsboliger.
Analyserne viser, at det samlede efterslæb er på minimum 2,6 milliarder på hele den offentlig boligmasse. Efterslæbet vokser dag for dag, fordi der ikke er sat penge af til at få bremset udviklingen.
- En gennemførelse af en plan for indhentning af efterslæbet vil i praksis tage 10-15 år, da efterslæbet ikke blot forudsætter en omfattende finansieringspakke, men også kræver en opbygning af kompetencer og kapacitet på området, står der i redegørelsen.
Læser man videre, tyder det på, at der kan være huslejestigninger i vente, hvis problemet skal løses.
Huslejen skal afspejle omkostningen
Der står således, at analysearbejde på boligområdet tager udgangspunkt i følgende, som fremgår af finansloven for 2020:
- at huslejeniveauerne skal afspejle de reelle omkostninger til drift og vedligehold af lejeboligmassen.
- at der skal være en vedvarende balance mellem lejeindtægter og udgifter forbundet med drift og vedligehold af lejeboligmassen
- at etablere en langtidsholdbar løsning af efterslæbet på vedligehold og renovering,
Derudover står der, at der er brug for at finde en langsigtet løsning på renoveringerne, der skal være en billigere administration af boligerne, og der skal en målretning af økonomisk støtte, så lav- og mellemindkomstgrupperne sikres hensigtsmæssige boliger.