Anklager: Groft gruppeoverfald i Nuuk

Fem mænd risikerer to år i anstalten blandt andet for at have stukket og sparket en mand og en kvinde i en lejlighed. Motivet var ifølge anklageren hash og penge. De tiltalte nægter

Sermersooq Kredsret skal tage stilling til, om fem mænd er skyldige i at have udøvet grov vold mod en mand og en kvinde i et forsøg på at finde hash og penge.

- Vi sidder her i Hotel Hans Egede for at forhindre COVID-spredning. Man må ikke kramme og ikke sidde for tæt på hinanden.

Sådan lød formaningen mandag morgen denne uge, da retsformanden, kredsdommer Kristine Olsvig tog hul på en omfattende retssag, hvor fem mænd i alderen 23 til 30 er tiltalt. Det skriver avisen AG.

Kriminalsagen er med i stakken af sager, som Sermersooq Kredsret har taget hul på, efter genåbningen af Grønlands Domstole den 27. april.

Grundet corona-restriktionerne er retten sat i en stor konferencesal i Hotel Hans Egede i Nuuks bymidte.

Det skal sikre, at der er behørig afstand mellem de mange parter i sagen: Fem tiltalte, fem forsvarere, to anklagere, tilhørere og presse. Samt, ikke mindst, de seks uniformerede betjente, der er med til at transportere og holde opsyn med de fem tiltalte, der sidder tilbageholdt.

Hash og penge

Grunden til at de fem yngre mænd er samlet i retssagen er anklageskriftets punkt 13 ud af i alt 15.

De står alle tiltalt for forsøg på røveri og tingsbeskadigelse.

Baggrunden er, ifølge anklagen som AG har fået aktindsigt i, at de fem mænd en februar-mandag i år klokken kvart i et om eftermiddagen troppede op på en adresse i Nuussuaq i Nuuk.

Ved at sparke, slå og stikke med kniv skulle de fem have forsøgt at aftvinge en mand hash og penge ligesom mændene, ifølge anklagerne, fastholdt en kvinde og tog hendes pung. Kvinden pådrog sig en 5 centimeter bred flænge over knæet, og manden fik en 2,5 centimeter lang knivlæsion ved højre albue.

Læs hele historien i denne uges udgave af AG.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS