Hammeken: Kontor i Aalborg bevares

Selv om Royal Arctic Line ved udgangen af 2022 vil droppe Aalborg havn i den store Eimskip-samsejlingsplan, så vil det ikke få konsekvenser for RALs administrative medarbejdere.

- Vi vil bevare vort kontor i Aalborg, hvor cirka 35 er ansat, selv om vi stopper med at anløbe Aalborg havn med vore skibe, oplyser Verner Hammeken til Sermitsiaq.AG.

De 35 medarbejdere er eksempelvis ansat i skibsdrifts-afdelingen og løser økonomi og it-opgaver.

- Der er ingen grund til at skulle flytte dem til Aarhus, forsikrer Verner Hammeken.

I Aarhus har man et kontor, hvor to operationelle medarbejdere og en sælger er ansat.

Powered by Labrador CMS