Hård frost og sne udfordrer lufthavnsbyggeri

Munck Gruppen er udfordret af den hårde frost og sne i forbindelse med anlæggelsen af den nye lufthavn i Nuuk. I Ilulissat vil de store sprængningsaktviteter først gå i gang næste år, selv om der foretages en ceremonisprængning den 29. januar.

Onsdag den 29. januar gennemfører Kalaallit Airports en såkaldt ceremonisprængning, der skal markere, at man nu går i gang med anlæggelsen af den nye lufthavn i Ilulissat. De store sprængningsaktiviteter vil imidlertid først gå i gang næste år.

Markering

Ceremonisprængningen er alene en markering af, at Munck Gruppe nu går i gang med mindre aktiviteter i forbindelse med anlæggelsen af den 2.200 meter lange landingsbane i Ilulissat.

- Det bliver først i sommeren 2021, at vi går i gang med de større sprængninger i forbindelse med anlæggelsen af landingsbanen, oplyser administrerende direktør Peter Wistoft, Kalaallit Airports, til Sermitsiaq.AG.

- I år vil man således gå i gang med de mindre opgaver. Det gælder anlæggelsen af en vej og et nyt sprængningsdepot, samtidig med at vi skal have gjort en camp klar, som medarbejderne kan bo i, når det store materiel og de mange arbejdere kommer fra Nuuk i sommeren 2021, forklarer Peter Wistoft.

Udfordring i Nuuk

Han oplyser, at frost og sne har udfordret Munck Gruppen i Nuuk.

- Men det er jo forventeligt, når vi har disse vintre. Det må entreprenøren få indhentet på andre tidspunkter, hvor vejret er noget bedre, siger Peter Wistoft, der i øvrigt kan melde om et forløb, der ”kører efter planen”. Han udtrykker ingen bekymring for, at den overordnede tidsplan er udfordret.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS