Biologer med særlig indsigt i narhvaler har trykket på alarmklokken, når det gælder tre narhval-bestande på Østkysten.

Østkysten er opdelt i tre områder med hver sin bestand, og er navngivet Tasiilaq, Kangerlussuaq og Ittoqqortoormiit.

Fra 1.945 til 246 narhvaler

Tilbage i 2008 anslog biologerne, at bestanden ved Ittoqortoormiit udgjorde 1.945 narhvaler, men i 2017 var antallet helt nede på 246. Og siden har grønlandske fangere gjort et indhug i bestandene.

Efter at have foretaget nye observationer i 2019 har biologerne, tilknyttet NAMMCOs Videnskabelige Komité, vurderet, at bestandene er så truet, at der slet ikke må skydes narhvaler på hele Østkysten næste år.

Det fremgår af en rapport, som blev udarbejdet i Thorshavn i Færøerne den 29. oktober til 1. november af den Videnskabelige Komité under NAMMCO.

Vil man lytte?

Det store spørgsmål er imidlertid, om man i Fangst- og Fiskeridepartementet vil lytte til den videnskabelige rådgivning. Selv om den biologiske rådgivning har anbefalet langt lavere narhval-kvoter igennem flere år, så har departementet og i sidste ende politikerne vendt det døve øre og blinde øje til og fastlagt kvoter, der lå langt over den videnskabelige rådgivning. På trods af den alarmerende situation blev kvoterne i år hævet fra 66 narhvaler til 84.

I et høringsmateriale, som departementet har udsendt for narhvalskvoter, gældende for 2020, lægges der op til, at narhvalkvoten for Ittoqortoormiit skal ligge på 40, mens der må skydes 10 narhvaler i Tasiilaq og O i Kangerlussuaq-havområdet.

Bæredygtighed

Udfordringen for de tre bestande ligger i, pointerer forskerne, at de er ved at nå et antal, hvor de er i fare for at uddø. Det er en af forklaringerne på, at man anbefaler, at fangsterne stoppes, indtil narhvalbestandene i de tre områder igen er i et antal, hvor det er bæredygtigt at indføre fangster.

Rapporten fra NAMMCO’s Videnskabelige Komite kan læses her.