Gå til hovedindhold

Indlandsisen smelter hurtigt, men der er også optimisme at spore

Afsmeltningen nåede sit hidtil højeste i år 2012.

Grønland smelter. Og det går hurtigt.

Faktisk smelter Indlandsisen i dag 7 gange hurtigere, end den gjorde i 90'erne.

3.800 milliarder ton is er smeltet fra Grønlands indlandsis siden 1992, og det har fået havniveauet på hele kloden til at stige med over 1 centimeter.

Sådan lyder konklusionen i et nyt kæmpestudie i Nature med over 80 forfattere, hvor forskere over hele verden har samarbejdet om at måle Indlandsisens afsmeltning ved hjælp af satellitter. Det skriver Videnskab.dk.

Derfor kan du i mange medier læse om forskere, der med god grund advarer om den hurtige afsmeltning.

Enorme mængder is forsvinder hurtigere end ventet’, skriver TV2.dk. ’Grønland mister is syv gange hurtigere end i 1990’erne’, kan man læse på DR.dk

LÆS OGSÅ: DMI: Indlandsisen smelter hurtigere

Men zoomer man ind på udviklingen siden år 2012, er der faktisk forsigtig optimisme at spore blandt de forskere, Videnskab.dk har talt med.

- Det går hurtigt med afsmeltningen, men tallene viser faktisk, at det ikke bliver værre år for år. Der er endda sket en lille nedbremsning på det seneste. Det giver håb og motivation, siger William Colgan, der er seniorforsker på GEUS og en af de mange forskere, der har deltaget i det nye studie, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Sandt eller falsk: Havet stiger syv meter, når Grønlands is smelter

Afsmeltningen var på sit højeste i 2012

Studiet er lavet af det verdensomspændende samarbejde IMBIE, der støttes af rumagenturerne NASA og ESA.

Forskere verden over har bidraget med data om Indlandsisen, som stammer fra blandt andet lasermålinger fra satellitter og satellitfotos over en årrække på næsten 30 år.

En anden af de forskere, der har bidraget, er Shfaqat Abbas Khan, der er professor på DTU Space i Kongens Lyngby nord for København.

Han fortæller, at afsmeltningen af Indlandsisen steg støt fra 1992 og frem, men nåede sit højeste i sommeren 2012. Dengang troede forskerne, at udviklingen ville fortsætte, men:

- Det toppede i 2012. Det var et rekordvarmt år, men det tyder på, at det vejrmæssigt var meget unikt, når man kigger på en længere periode. Når vi måler med satellitter år efter år kan vi se, om det er en tendens, der ser ud til at fortsætte, eller om det heldigvis er en usædvanlig vejrmæssig variation, siger han.

Indlandsisen smelter stadig meget hurtigere end i 90’erne

I år 2012 alene smeltede omkring 335 milliarder ton indlandsis, men mellem 2013 og 2017 faldt det til 217 milliarder ton om året.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-kan-du-hjaelpe-klimaet-derhjemme-og-paa-arbejde

Og i det seneste år i studiet, 2018, mistede Indlandsisen omkring 111 milliarder ton.

- Det er stadig væsentligt mere end før årtusindskiftet, men det tyder på, at vi ikke er ombord på en løbsk rutsjebane, siger William Colgan. 

Det betyder, at kurven er dykket til en lille anelse under det internationale klimapanel IPCC’s såkaldte ‘værste’ forudsigelser for Indlandsisen. Men det er stadig ikke helt godt:

- IPCC har lavet tre forskellige fremskrivninger for havniveaustigninger alt efter, hvor hurtigt Indlandsisen smelter. Vi befinder os stadig tættest på den højeste, som man kan kalde ‘worst case scenario,’ siger Shfaqat Abbas Khan.

Vi er stadig på vej mod oversvømmelser

Selvom der er sket en lille nedbremsning i forhold til de vådeste år for Indlandsisen, smelter den stadig hurtigt, og det er alvorligt, fastslår forskerne.

- Studiet dokumenterer en stigning i havniveauet på 1 centimeter over 30 år. Men hvis det fortsætter i nuværende tempo kommer vi til at se en stigning på yderligere 20 centimeter i år 2100 fra Grønland alene, siger William Colgan.

I alt lyder IPCC’s beregninger på, at cirka 400 millioner mennesker vil være udsatte for voldsomme årlige oversvømmelser frem mod 2100, når alle vandstandsstigninger, udover dem fra Grønland, medregnes.

- Jeg håber, at moralen i den her historie er en god motivation for at gribe til handling. Hvis vi vil mindske klimaændringerne, så er vi nødt til at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, slutter William Colgan.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor tror nogle mennesker stadig ikke på, at klimaforandringerne finder sted?

Hvad skal vi dyrke, når klimaet bliver varmere?

Forskere opdager unik vulkan i havet vest for Grønland

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER