Licensstop: Fiskerne føler de får taget deres frihed

Fiskere og deres foreninger mener, at det er en fejl fra Naalakkersuisuts side at indføre begrænsninger for fiskeri efter hellefisk.

– Denne beslutning fra Naalakkersuisut vil uden tvivl få store økonomiske konsekvenserfor min fremtid, da jeg stadig må nøjes med at få hyre på et fiskefartøj i stedet for at få mit eget fartøj, siger Erni Wæver fra Sisimiut.

Naalakkersuisut har besluttet at stoppe licenstildeling for hellefisk fra november i år indtil april 2022 i forvaltningsområde 47, hvor Upernavik dog er fritaget.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

For hvert år, der går, er der flere og flere, der får tildelt licenser. Situationen har fået konsekvenser for bestanden i form af færre og mindre fisk.

Tildeling af hellefiskekvoter er større end de anbefalinger, som Grønlands Naturinstitut melder ud. Derfor mener Naalakkersuisut, at kvotetildeling og mængden af jollefiskere ikke længere hænger sammen.

For forvaltningsområdet i Diskobugten er der sket en udvikling af licenstildeling fra 188 til 297 i årene 2013 til 2018, og i forvaltningsområdet ved Uummannaq er stigningen på 227 til 301. Begrænsningen af fiskerilicens har fået negative konsekvenser for unge, der drømmer om at blive fiskere i fremtiden.

Drømmen kan ikke blive til virkelighed, siger Erni Wæver på 32 år, som er bosat i Sisimiut. Fiskeriforeningerne rundt om på kysten bakker op omkring hans synspunkt.

Bristede drømme

Erni Wæver har siden han var ganske ung været besætningsmedlem i både det kystnære- og havgående fiskeri. Det er et begrænset levebrød at være besætningsmedlem.

– Det har længe været en drøm for mig at blive selvstændig fisker, ikke mindst efter hellefisk. Men Naalakkersuisuts beslutning har sat en stopper for min drøm. Derfor mener jeg, at de frarøver mig min frihed, siger han til avisen Sermitsiaq.

Læs også, hvad fiskeriforeningerne mener i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS