Gå til hovedindhold

Vrede over placering af luksushotel

Siumuts kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersoo er modstander af et luksushotel ved Kolonihavnen. Mange læsere har reageret med vrede over placeringen.

Kommunalbestyrelsesmedlem Peter Davidsen fra Siumut oplyser, at partiet ikke kan acceptere et luksushotel, der placeres ved Kolonihavnen.

- Vi har intet imod hotelplanen, men det er selve placeringen, der er helt hen i vejret, forklarer Peter Davidsen til Sermitsiaq.AG.

Lukket møde

Da beslutningen om at sende hotelprojektet i høring blev truffet tirsdag på et lukket møde erklærede siumutterne, at de var modstander af placeringen.

- Der er så mange andre områder, man kunne placere dette luksushotel, så man fortsat havde udsigt til fjord og vand, mener Peter Davidsen og peger på det yderste område af Qinngorput eller bag Lille Malene, hvor et andet skisports-projekt er på tegnebrættet.

Hvorfor ballade igen

- Der var stor modstand, da der var planer om at bygge Inatsisartut-bygning på Aqqaluks Plads. Hvorfor skal vi nu igennem denne ballade igen, spørger Peter Davidsen.

Da Sermitsiaq.AG onsdag morgen kunne afsløre nyheden om luksushotellets placering udløste det en stor debat-aktivitet blandt læserne, hvor langt de fleste udtrykker deres modstand mod placeringen.

Kritiske kommentarer

På få timer er der allerede indløbet 36 kritiske kommentarer, og en del forstår simpelt hen ikke, at området ikke er fredet.

Læs avisen Sermitsiaq fredag, der har flere artikler om luksushotellet

Læs hele sagen:

  1. Luksushotel i hjertet af Kolonihavnen
  2. Luksushotel ved Kolonihavnen
  3. Nuutoqqami akunnittarfik akisooq
  4. Her er investorerne bag luksushotel
  5. Akunnittarfissamut akisuumut aningaasaliissuteqartut
  6. Underskriftsindsamling mod hotelplan
  7. Akunnittarfiliornissamut akerliulluni atsiornernik katersineq
Brandvæsenet fejrer sine loyale brandmænd
I de sidste 40 år har nogle brandfolk fra Nuuk Brandvæsen rykket ud og slukket brande og reddet liv i hovedstaden. Det er i den grad værd at hylde, og særligt når disse hverdagens helte runder skarpe...
Sundhed og Fritid er flyttet ind på rådhuset
Afdelingen for Sundhed og Fritid ligger ikke længere på Imaneq. Afdelingen lever i bedste velgående, den er blot flyttet ind på rådhuset på Kuussuaq 2.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER