Gå til hovedindhold

Oplev det nyeste indenfor polarforskningen

Greenland Science Week afholdes for første gang i selve Grønland

Polarforskerdagen kommer nu 'hjem' til Grønland.

Greenland Science Week afholdes nemlig for første gang i Nuuk 1.-5. december under temaet ”Connecting Science and Communities” og giver lokalbefolkningen, grønlandske forskningstalenter og etablerede lokale og udenlandske forskere lejlighed til at mødes.

Polarforskerdagen har i mange år har været afholdt i Danmark. I år tiltrækker den omkring 200 danske, grønlandske og internationale deltagere. Konferencesproget derfor engelsk, men der vil resten af ugen være mange 'interessante, overraskende og inspirerende arrangementer også på grønlandsk og dansk for det brede publikum', forsikrer arrangørerne.

Konferencen tilbyder allerede fra lørdag d. 31. november en bred vifte af offentlige arrangementer, der skal formidle videnskab til befolkningen.

- Arrangørerne håber, at mange vil kigge forbi i løbet af ugen og få indblik i den nyeste forskning inden for et hav af videnskabelige områder i Grønland og Arktis, hedder det i en pressemeddelelse.

- På Grønlands Naturinstitut kan alle høre om, se og røre den hvide hajs ”lillesøster” på 250 kg, som er fanget i Sydgrønland.

- Andre steder i byen fortæller lokale geologer om mineraler og forsteninger, bjørnen Uja fortæller for de mindste, og flådens nyeste inspektionsfartøj, Lauge Koch, åbner dørene for publikum.

Torsdag 5. december inviteres alle nuumiutter – store og små – til formidlingsdag i Katuaq.

- I foyeren kan alle se, prøve, sanse og lære mere om slædehunde, klima, geologi, robotter, uddannelse, sundhed og aldring i Arktis og meget, meget mere. Plakater vil fortælle hver deres historie om forskning i Arktis, og Science Cinema vil vise film om forskningen både i og uden for Grønland. Og alle kan deltage i en spændende quiz med mulighed for at vinde flotte præmier!

Programmet for Greenland Science Week er sammensat i et tæt samarbejdet imellem Ilisimatusarfik, Naturinstituttet, Greenland Perspective, Kommuneqafik Sermersooq og Aalborg Universitet med input og bidrag fra en lang række organisationer og forskningsinstitutioner.

 

Kommuneqarfik Sermersooq og Tusass sikrer bedre skolenet i Tasiilaq
Tusass og Kommuneqarfik Sermersooqs samarbejde muliggør, at skolenettet Attat nu bliver bedre til gavn for børn og unge på skolen i Tasiilaq, der nu vil få en 100mbit forbindelse frem for den de i...
Opkvalificering af personale i kommunens dagtilbud og AKO’er
Ufaglært personale fra dagtilbud og AKO’er i Nuuk startede på et opkvalificeringskursus i uge 10. Kurset er en del af Dagtilbudsmedarbejderuddannelsen finansieret af Kommuneqarfik Sermersooq og...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER