Hamstring: Butikker udsolgt for sukker

Med udsigt til omfattende tab på grund af de nye afgiftsforhøjelser har Brugseni valgt at begynde at justere priserne opad, selv om der er tale om lagervarer, der er indført i landet, hvor de nye afgifter ikke var gældende.

Der er tomme hylder i flere butikker i Nuuk, hvor sukkeret ellers ligger.

Brugseni har besluttet, at de varer som hæves i afgift skal prisjusteres i de kommende dage. Dermed undgår man en hamstringsbølge i butikkerne af eksempelvis slik, øl og vin.

Men efter en gennemgang af butikkernes varer i Nuuk, er der noget der tyder på, at én kilos og to kilos sukker allerede er udsolgt.

Forslaget om forhøjelse af indførselsafgifter blev af Inatsisartut vedtaget i går lige før 17:00. Flere borgere i Nuuk har derefter været ude at handle efter sukker, juleslik og cigaretter, for at spare nogen penge.

En forbruger beretter, at han kom for sent ud.

- Jeg gik selvfølgelig ud for at købe ind. Men alle steder jeg kørte hen til, var en kilos sukker og to kilos sukker udsolgt. Jeg så også flere andre, der købte flere pakker sukker, mens de er billige, siger Otto Eugenius til Sermitsiaq.AG.

Afgiten på sukker vil stige på fire kroner.

Forklaringen på at hæve priserne på lagervarerne er, at Brugseni vil lide omfattende tab, fordi man allerede har lavet tilbudsaviser for resten af året, før man kendte til de nye afgifter. Ja, mange aftaler med leverandører af eksempelvis plasticposer og reklametryksager er allerede indgået for hele næste år, hvor man ikke kendte til politikernes plan om, at afgiftsforhøjelerne skulle sikre, at Finansloven for 2020 kom i plus.

- En pakke Prince kostede 82,00 kroner, og vil fremover koste 86,50 kroner. Vi har netop hørt fra KNI Engros, at tobakspriserne bliver rettet op i dag, så denne afgiftsstigning bliver pålagt os som detailkæde fra dags dato, oplyser marketingchef Benny Reffeldt Otte til Sermitsiaq.AG.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS