Borgere: Sådan forbedrer I trafikken

Borgere i yderdistrikterne er enige med inatsisartuts Finans og Skatteudvalg, der anbefaler Naalakkersuisut til at forbedre trafikforholdene fra Upernavik og Nanortalik.

Upernavik har 1.097 indbyggere. Ane Marie fortæller, at sportsfolk rejser med joller for at deltage i mesterskaber i andre byer, fordi de ikke har råd til flyrejser. – Efter min mening, tager de på farlige rejser, siger hun.

Ane Marie Jørgensen, der bor i Upernavik, samt Kristiane Isaksen fra Tasiusaq ved Nanortalik er enige med Inatsisartuts formand for Finans- og Skatteudvalget Hermann Berthelsen (S), der over for Naalakkersuisut anbefaler at forbedre betjeningen af Upernavik og Nanortalik inden for servicekontrakt området.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I Diskobugten samt Sarfannguit har Susanne Thorleifsen og Paarnannguaq Jonathansen intet imod, hvis servicekontrakterne bibeholdes, men der er behov for forbedringer, siger de.

Helt konkrete er der forslag til forbedringer til flyforbindelsen med Air Greenland fra Upernavik og sydpå om vinteren og Disko Lines sejladser fra Nanortalik området til Qaqortoq, fordi turene kan vare flere time i bølgegang.

– Flyforbindelser fra Upernavik om vinteren er kun mulige tirsdag, onsdag og torsdag og foregår om aftenen eller natten. Der er ikke muligheder for at rejse i weekenderne eller i dagslys. Og det er stærkt udfordrende med hensyn til billetpriserne, medmindre man køber de restriktive økonomibilletter, som også er ret dyre, vurderer Ane Marie Jørgensen.

I Tasiusaq ved Nanortalik området bor Kristiane Isaksen. Hun sejlede med Disko Line i september mod Qaqortoq for at føde sit barn.

– Det er upassende at skulle sejle med som gravid nu, hvor det er efterår og ofte med meget bølgegang. Jeg mærkede det, da jeg selv skulle sejle med fra Tasiusaq mod Qaqortoq, hvor jeg skulle føde i september. Der var rigtig meget søgang, og jeg havde mange plukveer undervejs. Disko Line bruger sejlads om sommeren til at befordre passagererne, og nu er det oktober, hvor de stadig sejler passager. Det ikke er passende, når der er så meget bølger og søgang, siger Kristiane Isaksen og forklarer, at der om sommeren kun er en ugentlig befordring af passager fra Tasiusaq, og om vinteren er der helikopterflyvninger af passagerer.

Du kan læse mere om borgernes bud på forbedringer i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS