Gå til hovedindhold

Nuuk: Skiløbere savner sne

Sne er for tiden en mangelvare i Nuuk. Langrendsudøvere må indrette deres træning efter omstændighederne.

Kalenderen siger 1. november, men kun toppene af bjergene i Nuuk er delvist dækket af sne. Temperaturen ligger på den lavere ende af plusgrader. Og løjpemaskinen er endnu ikke taget i brug, da sneen mangler i byen. Træner for NSP, Nuuks forening for langrendsportsudøvere, Poul Petersen oplyser til Sermitsiaq.AG, at den manglende sne er et samtaleemne i klubben hver eneste dag.

- For hver dag der går, uden vi tager skiene på, mister vi en vigtig træningsdag, siger han.

For selvom, der er lang tid til næste GM i langrend, der skal holdes i Aasiaat omkring påske 2020, så træner NSP allerede op til mesterskaberne.

- Under normale omstændigheder, så står vi på ski allerede før november starter. I år har vi endnu ikke taget vores ski og gjort dem klar, siger Poul Petersen og griner lidt.

Indretter træning

NSP træner året rundt. Når sneen er smeltet om foråret og om sommeren, så træner klubben indendørs kombineret med løb ude i det fri. Men balancen trænes bedst, når de står på ski.

- For tiden bruger vi skistave i træningen mere end normalt. Vi bruger dem i løb udenfor, så vi også træner kroppen, som hvis vi står på ski. Men det er rigtigt, at det er meget vigtigt, at vi står på ski, når vi skal træne op til GM, lyder det fra Poul Petersen.

- Hvis vi fortsætter med at mangle sne, så ved vi allerede, at det vil påvirke vores resultater under GM. Det har vi allerede set tidligere. Men vi er endnu optimistiske, og regner med, at vi kan stå på ski, før året er omme, slutter Poul Petersen, træner hos NSP.

NSP’s trænere skal holde kursus om en uges tid, hvor de skal optimere deres træningsmuligheder indendørs og træning med skistave, som kaldes for Thorax blandt langrendsudøvere.

Endvidere oplyser Poul Petersen, at skiklubben forventer lidt mere sne bag ved Nuuk, og at de overvejer at bruge stedet som træningsbase, når sneen kommer.

Endelig blev juletræet tændt i Sermiligaaq
Dårligt vejr forhindrede, at juletræet i Sermiligaaq blev tændt som planlagt. Men så snart stormen havde lagt sig, samledes bygden sig om den hyggelige begivenhed.
Tre principper skal styrke det mentale helbred hos børnehavepersonale
Forvaltning for Børn og Skole har iværksat et pilotprojekt, som skal styrke det mentale helbred hos børnehavepersonalet. I første omgang er to børnehaver i Nuuk en del af projektet.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER