Grønlandsbanken bebudede mandag, at den har smækket pengekassen i over for jollefiskerne, fordi fiskeriet hverken er biologisk eller økonomisk bæredygtigt. Banken mener, at der er udstedt for mange fiskerilicenser, samtidig med at kvoterne langt overstiger den biologiske anbefaling.

Genlyd

Det drastiske skridt fra Grønlandsbankens side har i den grad givet genlyd i hjørnekontoret i Selvstyre-bygningen, hvor Naalakkersuisoq for Fiskeri Jens Immanuelsen sidder.

I en længere kommentar til Sermitsiaq.AG erklærer Jens Immanuelsen, at han er enig i, ”at kapaciteten i jollesegmentet i det kystnære fiskeri efter hellefisk er for stor”.

Departementet har netop fået udarbejdet en analyse af udviklingen i hellefiskeriet i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik fra 2013-2019 og en redegørelse er sendt til Fiskerikommissionen, afslører naalakkersuisoq.

Markant flere licenser udstedt

- I gennemsnit er antallet af jollelicenser til hellefisk i område 47 steget med 37%, mens den videnskabelige rådgivning er faldet med 20% i perioden 2013-2019, oplyser Jens Immanuelsen og føjer til:

- Dette bekymrer mig, da det er en indikation af, at ressourcegrundlaget er blevet mindre, når den videnskabelige rådgivning reduceres. Og samtidig, i og med at antallet af licenser er vokset, er der opstået en uoverensstemmelse mellem mængden af fisk og antallet af fiskere, hvilket resulterer i færre fisk til den enkelte fisker.

Konsekvenser

Jens Immanuelsen mener, at udviklingen viser ”en stadig større afhængighed af fiskeriet, og det vil have store sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt det kystnære fiskeri efter hellefisk går tilbage”.

- Departementet arbejder derfor på en mulig begrænsning af hellefisk jollelicenser til nye aktører i forvaltningsområde Diskobugten og evt. andre dele af forvaltningsområde 47, da kapaciteten i jollesegmentet er for stor.  Begrænsningen vil som minimum gælde, til der igen er overensstemmelse mellem ressourcegrundlaget og kapaciteten i det kystnære jollefiskeri efter hellefisk, fastslår Jens Immanuelsen.

Gradvis sænkning af kvoter

Han henviser desuden til, at departementet tilbage i 2017 indgik en hensigtserklæring om bæredygtigt kystnært fiskeri efter hellefisk i Diskobugten sammen med aktørerne i fiskeriet. Hellefiskekvoterne skulle gradvis reduceres over en fireårig periode, så man på sigt nåede den biologiske rådgivning.

- Departementet arbejder på en fortsat gradvis nedsættelse af TAC for 2020 og fremover for kystnært fiskeri efter hellefisk, kombineret med, at forvaltningsområder løbende vil blive lukket, hvis og når den gældende månedskvote er opbrugt, oplyser Jens Immanuelsen.

Naalakkersuisoq for Fiskeri erklærer desuden, at han føler, at ”der er behov for en grundlæggende vurdering og revision af hele det kystnære fiskeri efter hellefisk”.

Fiskerikommissionen

- Vi må sikre et erhverv, der er bæredygtigt både økonomisk og biologisk. Departementet har udarbejdet udkast til ny hellefisk bekendtgørelse, der adresserer flere nuværende udfordringer. Derudover arbejder fiskerikommissionen særskilt med forvaltningen af det kystnære hellefisk, og jeg ser frem til kommissionens anbefalinger på området, afslører Jens Immanuelsen.

Det er ikke kun hellefisken, at departementet har øje for. Det har også igangsat et analysearbejde på det kystnære fiskeri efter torsk og krabber, og Jens Immanuelsen forudser forvaltningsmæssige tiltag på dette område, der kan sikre en langsigtet udnyttelse af ressourcerne.

“Det er nu vi skal handle”

- Jeg mener, at jeg på vegne af Naalakkersuisut kan udtale mig om, at det er nu vi skal handle, lige såvel som banken gør. Der er behov for, at vi tænker andre økonomier ind i vores samfund, idet vi er sårbare ved mindre forandringer. Jeg er glad for, at fisker- og fangerforeninger også udmelder, at der er behov for ændringer, udtaler Jens Immanuelsen og fastslår, at arbejdet med at få implementeret de nye tiltag for ”alvor starter dette efterår”.