Forårsshow med Zatit

Fredag den 6. maj holder amatørteater- og folkedansforeningen NAIP show i forsamlingshuset i Nuuk

Zatit spiller i forsamlingshuset i Nuuk fredag den 6. maj. Foto: Zatit

Foruden latterbringende sketch, moderne rytmisk rap og trommedans bliver der masser af dans med det populære danseorkester Zatit.

- Forårsshowet bliver i rytmikkens, sangens og dansens tegn, fortæller foreningens to tovholdere på showet, Ari Rasmussen og John Peter Petrussen.

De understreger, at alle medvirkende som altid er med til at forberede showet.

Dørene åbner klokken 19.00., og showet starter klokken 19.30. Selve revyen varer knap halvanden time. Derefter er der skiftende underholdning og dans til gruppen Zatit frem til klokken 01.00.

Aftenen er alkoholfri.

Powered by Labrador CMS