Abelsen: Befolkningen skal tage mere ansvar for deres sundhed

16 politikere fra Inatsisartut holdt sammen med fagfolk inden for sundhedsvæsenet et seminar om sundhed i går mandag. Oplæggene skal indgå i det kommende arbejde for en sundhedsreformen.

- Hvis vi skal nyde det optimale af sundhedsvæsenet, så skal befolkningen tage et medansvar i deres egen sundhed, lyder det fra Martha Abelsen.

Hvad kan befolkningen forvente af sundhedsvæsenet i Grønland? Og hvad skal befolkningen gøre, for at sundhedsvæsenet kan optimere deres behandling af de syge?

16 Inatsisartut-medlemmer har sammen med sundhedsledelsen, landslægen og tre medarbejdere fra sundhedsvæsenet samt naalakkersuisoq for sundhed, Martha Abelsen (S) holdt et seminar.

Formålet med seminaret er at sikre forventning om, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden skal se ud.

- Befolkningen skal også tage et medansvar for deres sundhed. Hvis vi tager ansvar for vores sundhed og lever sundt, så kan vi få det optimale fra sundhedsvæsenet. Det var budskabet fra de ansatte i sundhedsvæsenet, siger naalakkersuisoq for sundhed, siger Martha Abelsen (S) til Sermitsiaq.AG.

Den daglige gang

Landslægen holdt oplæg om behandlingsmuligheder indenfor sundhedsvæsenet gennem tiderne, mens tre medarbejdere inden for hvert deres speciale fra sundhedsvæsenet gav et indblik i den daglige opgaveløsning.

Også sundhedsledelsen holdt oplæg vedrørende sundhedsvæsenets økonomi, og hvordan økonomien påvirker prioriteringen af behandling og bemanding.

Naalakkersuisoq påpeger, at det ofte er enten eller, når det gælder bemanding eller behandling.

- Vi må begynde at overveje, om vi bemander bare for at bemande. De penge, som vi bruger til bemanding af sundhedsfaglige, kan i stedet bruges til behandling af rigtigt syge. Det er en af de ting, som vi må have i tankerne i det fremtidige arbejde, siger Abelsen.

Departementet for sundhed fik tildelt 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2019. Til næste års finanslovsforslag er der afsat ligeledes 1,5 milliarder kroner til departementet. En rapport fra Økonomisk Råd afslører imidlertid, at sundhedsvæsenet årligt mangler 400 millioner kroner, hvis man skal sammenligne sig med sundhedsudgifterne i andre OECD-lande.

Fem emner drøftet

Medlemmerne fra Inatsisartut fik mulighed for at drøfte flere emner:.

  • Fødesteder og vigtigheden af, at der er et beredskab til at klare akut kejsersnit.
  • Kræftbehandling og behandlingsforløb.
  • Bemanding og rekruttering, hvor et muligt landsdækkende callcenter blev foreslået.

Ud fra programmet, som Sermitsiaq.AG er i besiddelse af, blev også tandbøjler, Det Grønlandske Hus og patientledsagere drøftet.

- Under seminaret slog vi alle fast, at det er vigtigt, at beredskabet er i top, når det gælder akut kejsersnit. Sikkerheden for mor og barn skal altid være i centrum. Og vi anerkender, at vi skal være bedre til at forklare vores bevæggrunde, når og hvis der sker ændringer på vore fødesteder, forklarer Martha Abelsen.

Arbejdet fortsætter

Naalakkersuisoq for sundhed Martha Abelsen understreger, at arbejdet med at reformere sundhedsområdet fortsætter, og at der vil foreligge et forslag til Inatsisartut om serviceniveau og forventninger til behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet til foråret 2020.

Naalakkersuisoq for sundhed Martha Abelsen har bestemt sig for ikke at indkalde medlemmer i Inatsisartut til et nyt sundhedsseminar, men vil i stedet arbejde tæt sammen med sundhedsudvalget under det videre arbejde med at tilrettelægge sundhedsområdets fremtid.

Seminar for organisationer

Hun planlægger desuden at holde et lignende seminar for relevante organisationer som PPK, lægeforeningen og andre relevante organisationer. Datoen for et lignende seminar for organisationerne er endnu ikke fastlagt.

Powered by Labrador CMS