Kritik af Nissebanden var en politisk overdrivelse

Morten Marinus (DF) kommenterer på artiklen om Nissebanden i Grønland. I Folketingets spørgetid til kulturminister Uffe Elbæk sagde han blandt andet, at Nissebanden var talentløs

En ung Johan Davidsen fortæller, at posten er kommet frem i julekalenderen Nissebanden. DF'er kommenterer på artiklen fra uge 50.Foto: privat
Offentliggjort

Morten Marinus (DF) der i sidste uge i Folketingssalen i kulturminister Uffe Elbæks (RV) spørgetid, fik blandt kaldt julekalenderen Nissebanden for "total talentløs", kommenterer på artiklen. Han skriver:

- At jeg har kaldt Nissebanden talentløs er måske nok en politisk overdrivelse og slet ikke det sagen handler om. Det handler om, om det er i orden af vi fra DRs side kun har fået seks nye danske julekalendre på 22 år.

- DR skyder sig selv i foden og skræmmer sit fremtidige publikum væk og cementerer et indtryk af at være en gammel støvet kanal, og det er bestemt ikke første gang, de sidste 22 år har DR genudsendt hele 15 gange, kun selv produceret 6 nye julekalendere og købt en enkelt i Norge. I modsætning hertil har TV2 lavet nye julekalendere 2 ud af 3 år.

- Det vil sige, at det kommercielle TV2 har prioriteret at lave en ny kalender over dobbelt så mange gange som DR i den tid de har været i konkurrence.
Hvis DR for hyggen og nostalgiens skyld vil genudsende gamle julekalendere i december, har man endda i dag fået en hel kanal stillet til rådighed kun til børneprogrammer på DR Ramasjang ellers kunne DR K også være en mulighed, når der nu er tale om meget gamle produktioner. Men på hovedkanalen bør der være plads til en ny kalender hver år.

Desværre er der tale om en generel tendens på DR. Den licensfinansierede kanal adskiller sig efterhånden hverken i emnevalg eller kvalitet fra de kommercielle kanaler. Vi ser fx at programmer som giro 413, morgenandagten, danske viser, den danske filmskat og revygenren ignoreres af DR.

På den baggrund er det svært for os politisk at blive ved med at stå inde for, at DR skal beholde sin særstatus og privilegier, når det der satses og bruges enorme summer på, er udenlandske konceptprogrammer som f.eks. X-factor, der skal betales dyre licenspenge for koncept programmer som denne, der efterfølgende ukritisk konverteres til letfordøjelig ligegyldig fredags-underholdning.

Powered by Labrador CMS