Aki og Aaja: Systemet fejler i sexkrænkersag
Grønlands folketingsmedlemmer mener, at enten kriminalloven eller retsplejeloven i Grønland bør ændres, så formodede gerningspersoner i seksualforbrydelser mod børn ikke slipper med en advarsel fremover.
OPDATERING 8. OKTOBER KL 10.00: Dommmen er ændret. I den oprindelige artikel om sagen, står der at kredsretten idømte en advarsel. Det fremgik dog ikke, at dommen over den 21-årige blev anket og landsretten har ændret den til en behandlingsdom. Dommen lyder: “Landsretten ændrede kredsrettens dom således, at den 21-årige idømtes tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. I tilsynstiden skulle tiltalte undergive sig Kriminalforsorgens bestemmelse om psykologbehandling.”
Folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (S) mener, at loven vedrørende seksualforbrydelser begået mod børn og foranstaltningen heraf bør undersøges og ændres, så gerningspersoner ikke slipper med en advarsel, som det er sket i en aktuel sag fra Tasiilaq.
En mand på 21 år endte med at få en advarsel fra Kommuneqarfik Sermersooqs kredsret, selv om han havde haft samleje med en pige på 12 år op til flere gange.
Aki-Matilda Høegh-Dam mener, at der er fejl i systemet, når en mand på 21 år kan slippe af sted med en advarsel fra kredsretten.
- Hvor er det i systemet, vi har fejlet? Det synes jeg er meget relevant at tage en snak om både i Folketinget, men også i Inatsisartut. Vi bør se på, hvordan vi kan forbedre vores systemer, så vi kan beskytte ofrene i stedet for at beskytte gerningsmændene. Jeg mener helt klart, at det aldrig er ok, at en mand har samleje med et barn. Det vil jeg gerne slå fast, siger Aki-Matilda Høegh-Dam (S) til Sermitsiaq.AG.
Aaja Chemnitz Larsen konstaterer, at sager som denne desværre ikke er enestående på Grønland. Ifølge Grønlands Politis rapport om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i 2014-2018, så bliver 45 procent af sagerne henlagt på grund af manglende beviser eller af andre årsager.
- I dag er der alt for mange sager, der henlægges, fordi der er tale om ord mod ord. Det vil sige, at den formodede gerningsmand siger, det ikke er sket, og ofret siger, det er sket. Det er et stort problem, når der ikke er konkrete beviser i flere sager. Det fokus er vi nødt til at skærpe, så der ikke er så mange sager, der afvises i fremtiden, siger Aaja Chemnitz Larsen.
System bør ændres
I Grønland er der et princip, der hedder gerningsmandsprincippet, hvor man tager hensyn til, at gerningspersonen også kan fungere i samfundet efter en eventuel foranstaltning. I Danmark hedder det gerningsprincippet, hvor man tager hensyn til alvoren af gerningen for at måle straffen.
- I Grønland vil vi jo gerne have, at gerningspersonen også får en behandling, så gerningspersonen kan fungere efter eventuel endt foranstaltning. Jeg synes, at vi bør overveje, om vi ikke kan bruge gerningsprincippet i stedet, så vi fokuserer på gerningen, og ikke gerningsmanden, lyder det fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
Begge folketingsmedlemmer mener, at debatten om skærpet foranstaltning ved seksualforbrydelser bør tages omgående. Enten er det kriminallovens paragraffer om seksualforbrydelser mod børn, som bør ændres, eller også er det nødvendigt at ændre retsplejeloven.
Træk i arbejdstøjet
Både Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam efterlyser en debat med henblik på en mulig lovændring, så sager om seksualforbrydelser mod børn ikke henlægges i fremtiden.
- IA efterlyser en offentlig debat om lovgivningen skal ændres, der skal være indspark fra fagfolk i debatten. Naalakkersuisut må tage fat på debatten, for vi kan ikke have flere henlagte sager, hvor formodede gerningspersoner undgår foranstaltning på grund af manglende beviser, siger Aaja Chemnitz Larsen.
- Vi bør alle tage den snak, både i Folketinget og i Inatsisartut. Og hvis der sker ændringer, så bør Naalakkersuisut tage disse til sig hurtigst, og implementere dem i Grønland hurtigst muligt, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.