Tatoveringer og stærke meninger
Maya Sialuk Jacobsen har i næsten 20 år arbejdet med tatoveringer og inuit kultur og mener, at tatoveringerne kan være med til at bygge bro mellem fortiden og nutiden.
Snart 50-årige Maya Sialuk Jacobsen bor i Svendborg. Har en grønlandsk mor og en dansk far. Har som barn boet i Qeqertarsuaq, og som voksen i Norge i mange år. Har rejst meget. Blandt andet er USA,
Canada, Australien, New Zealand blevet besøgt og naturligvis Grønland mange gange.
Maya Sialuk Jacobsen er autodidakt forsker, når det handler om inuitsamfundenes opbygning, verdenssyn, kvinderoller, åndetro og meget mere. Som tatovør derimod fuldt uddannet.
Folk slipper hurtigt deres historie
- Tatoveringerne kan være med til at forstå, hvem vi er. Det er utrolig vigtigt, at vi forstår vores kultur og er bevidst om, hvor vi kommer fra. Heldigvis har vi mange muligheder med den viden, der er tilgængelig,
fortæller Maya Sialuk Jacobsen i en meget spændende samtale, hvor vi kommer vidt omkring.
- Fremtiden ligger i fortiden, slår Maya Sialuk Jacobsen fast.
Maya Sialuk Jacobsen har i 20 år levet af at tatovere. Skelner skarpt mellem urfolks tatoveringer og vestlig tatovering. Når det handler om urfolks tatoveringer, var det i gamle dage som regel moderen, der
tatoverede sin datter. Det var traditionelle mønstre, som havde en betydning, og som kunne afspejle kendte ting. Det var noget helt andet, end de tatoveringer, som vi i dag for eksempel ser på mange berømte fodboldspillere.
Åndetro
Tatoveringerne i Grønland forsvandt, da Hans Egede for snart 300 år siden kom til Grønland. Åndetroen blev erstattet af kristendommen og så var der ikke længere noget at bruge tatoveringerne til, som indtil
da var tæt forbundet med det, som folk troede på.
- Tatoveringerne blev foretaget med senetråd. Man syede under huden med en tråd farvet af sod eller plantefarver. Mænd kunne godt havde tatoveringer, men mest var det kvinderne, som blev tatoveret. Man kunne også bruge nåle tilvirket af fugleben. De forskellige tatoveringer havde altid en betydning. Blandt andet kunne det være, at de skulle gøre fangstdyrene venligstemte eller definere den enkeltes rolle som kvinde. Det kunne også være amuletter, som blev tatoveret. De mange forskellige levereglerne var vigtige. Tatoveringsmønstrene eller ornamentikken i de forskellige områder af Arktis kunne mange
gange ligne hinanden.
- I dag foregår tatoveringer på en mere human måde og ikke mindst på en måde, hvor alle de hygiejnemæssige forhold er i orden, hvis man ellers har en rigtig uddannelse. Uddannelsen til tatovør er en fire-årige mesterlæreuddannelse. Det er meget væsentligt, at man ved, hvad man har med at gøre, da det ellers kan have uoverskuelige konsekvenser, slår Maya Sialuk Jacobsen fast.
En seriøs overvejelse
Maya Sialuk Jacobsen mener, at der altid ligger en seriøs overvejelse bag, når en person beslutter sig til at få en tatovering. Det er noget, der er tænkt meget over.
- En tatovering har ikke kun noget med identitet at gøre. Den fortæller meget mere om, hvem man er, og hvad man ønsker at signalere. Ikke mindst kulturelt.
Stor glæde af min forskning
- Jeg har haft stor glæde af min forskning. Det giver mig en stor forståelse for mange ting. Det kunne for eksempel være den meget strukturelle vestlige tankegang i forhold til de mere flydende former, som inuit benyttede i gamle dage, og som flere af de helt store firmaer blandt andet ledelsesmæssigt i dag benytter sig af.
Foredrag
Maya Sialuk Jacobsen holder med jævne mellemrum foredrag om sit arbejde og sin forskning. Senest et velbesøgt foredrag i Nordatlantisk Hus i Odense, hvor AOF var medarrangør.
- Jeg drømmer om, at jeg en dag får samlet mit arbejde i en bog. Så langt flere kan få glæde af det, slutter Maya Sialuk Jacobsen.