Børnetalsmand: Det fremmedgørende system skal ændres

Aviâja Egede Lynge talte ved Arctic Circle Assembly i Reykjavik om behovet for, at systemet tilpasses børnene i stedet for at børnene tilpasses systemet

Aviâja Egede Lynge sammen med Ellen Bang Bourup, ligeledes fra ved Arctic Circle Assembly. MIO

Uanset i hvilken sammenhæng det sker, er børnetalsmand Aviâja Egede Lynge kendt for at tale i et klart sprog, når det handler om børns vilkår i Grønland. Hendes indlæg ved en session under Arctic Circle Assembly i Reykjavik udgjorde i den forbindelse ingen undtagelse.

Hun fortalte om den viden om hvordan mange børn lever, som hendes besøg af 34 bosteder har givet hende: børn i fattigdom, børn i misbrugshjem, børn udsat for vold eller seksuelle overgreb, hjælp, der kommer for sent eller aldrig, retten til uddannelse, der trædes under fode, var nogle af de alvorlige problemer, som hun fremhævede.

Beder ikke om hjælp

Hovedbudskabet i indlægget er, at der er behov for at samfundet tager udgangspunkt i dets befolkning – i modsætning til at befolkningen skal tilpasse sig et fremmedgørende system. Her pegede hun på det sammenstød der er mellem et individualistisk opbygget samfund, og den traditionelle, kollektivistiske grønlandske lokalsamfund.

- Nogle af vore grundlæggende normer og værdier, som har beskyttet vore børn og unge er blevet svækket. Vi ser desværre at afstanden mellem mennesker og hjælpeforanstaltninger er blevet stor og fremmedgørende, siger Aviâja Egede Lynge i forlængelse af indlægget.

Som eksempel nævner hun, at det vestligt prægede system forudsætter, at de unge henvender sig og beder om hjælp. Mens de grønlandske børn og unge siger til MIO, at de har behov for, at man opsøger dem. MIO selv har på den baggrund udviklet metoden, hvor man mødes med de unge i grupper og tager i udgangspunkt i deres liv og tanker.

- Jeg brugte eksemplet med den ofte stille inuit-dreng eller pige, der sidder bagerst i klassen. Barnet bærer måske rundt på traumer, men siger ikke noget, fordi den adfærd er forankret i vores kultur. Så barnet får ikke den hjælp, som det har behov for, siger Aviâja Egede Lynge til Sermitsiaq.AG

- I vores små samfund har vi behov for et offentligt system, der er meget tætterer på menneskene. Spørgsmålet som man må start med er: Hvordan har det stille barn det i virkeligheden – hvilke behov har det?

Forskere ønsker samarbejde

Derudover understregede hun behovet for at tage udgangspunkt i det enkelte lokalsamfund. Det er nemlig MIO's erfaring, at forskellen kan være endog meget store. Hvor der i en bygd tales relativt åbent om seksuelle overgren, kan det i nabobygden fortsat være omgærdet af et stort tabu.

- Jeg syntes der blev taget rigtigt godt imod mit oplæg blandt andet fra repræsentanter for inuit i Alasak og Canada, der kan genkende problemerne med et system, der ikke passer til vores kultur, siger Aviâja Egede Lynge til Sermitsiaq.AG

- Der var også forskere, der var meget interesseret i at høre med om den model, som MIO arbejder efter.

Powered by Labrador CMS