Chefredaktøren anbefaler: Fra undergrund til fjeldtop
Nuussuaq halvøen er centrum for geologernes interesse i disse år
Nuussuaq halvøen ligger som et massivt bolværk mellem Disko bugten og Uummannaq fjorden, og Naalakkersuisuts nye oliestrategi med fokus på olieefterforskning på land og fjeldskredet i Karrat fjorden den 17. juni 2017 har vakt geologernes interesse for den 185 kilometer lange landtunge.
Vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) kender området, og han har bogstaveligt talt fået olie på fingrene på Nuussuaq.
Flemming Getreuer Christiansen har tilbragt mange somre i felten i Grønland, og han var i 1992 med til at finde udsivende olie ved Marraat på sydvestsiden af halvøen. I de følgende år blev olieudsivninger registreret i et stort område fra det nordlige Disko over Nuussuaq halvøen til den sydlige del af Svartenhuk.
Flemming Getreuer Christiansen var senest på Nuussuaq denne sommer sammen med geolog Martin Peter Brandt fra Departementet for erhverv, energi og forskning, og de besøgte nogle af stederne med mulige olie- og gasudsivninger.
– Den udsivende olie må jo kommer et eller andet sted fra. På sin vis minder geologens arbejde om retsmedicineren. Vi står med en sten med synlig olie i hånden, og så gælder det om at arbejde sig tilbage til kilden, siger Flemming Getreuer Christiansen til Sermitsiaq.
– Der er altså noget at komme efter, men er der olie i kommercielle mængder på Nuussuaq?
– Det er svært at komme med et endegyldigt svar. Vi peger på den forskningsmæssige del, men det er i et eller andet omfang industrien, som gennem en kommerciel efterforskning skal besvare spørgsmål om oliens sammensætning og oprindelse.
Feltarbejde i 2020
Men desto mere geologerne kan forklare, jo nemmere er det at vække industriens interesse for Nuussuaq.
Ny viden var også baggrunden for Naalakkersuisuts planer præcis for et år siden om at bruge 48 millioner kroner på Nuussuaq halvøen til seismiske undersøgelser i 2019 og en forskningsboring i 2020. En del af idegrundlaget til Naalakkersuisuts satsning stammede fra nyere GEUS-studier, blandt andet en kortlægning umiddelbart øst for det område på Nuussuaq, hvor der er mange oliespor.
– Vi identificerede nogle interessante strukturer, og vi kunne derfor stå på mål for Naalakkersuisuts planer om at indsamle ny viden for at tiltrække olieselskaberne, siger Flemming Getreuer Christiansen.
Demokraterne krævede imidlertid under finanslovsforhandlingerne sidste efterår, at de 48 millioner kroner til olieefterforskning på Nuussuaq halvøen i 2019 og 2020 blev sløjfet.
– Det er spillets regler, at det politiske system bestemmer, hvad vi skal satse på. Men vi har en nogenlunde fornemmelse af, hvor man skal bore på Nuussuaq, og vi arbejder derfor videre med vore forskningsresultater, vi skriver yderligere et antal artikler, og vi anbefaler, at der gennemføres et feltarbejde i sommeren 2020 på et lavere økonomisk ambitionsniveau, siger Flemming Getreuer Christiansen.
Og feltarbejdet på Nuussuaq halvøen i 2020 kan rent logistisk kædes sammen med fjeldskredsundersøgelsen, som GEUS gennemfører i netop disse år.
Qaarsut som base
Efter fjeldskreddet i Karrat fjorden den 17. juni 2017 gennemførte De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) en screeningsundersøgelse af risikoen for alvorlige fjeldskred i Grønland. Screeningsundersøgelsen, der især var baseret på kortmateriale, luftbilleder, fotos og satellitdata, konkluderede, at der er 18 kritiske lokaliteter, som bør undersøges nærmere.
På den baggrund er der blevet igangsat en videre undersøgelse af risikoen for alvorlige fjeldskred, som bliver gennemført i 2019-21. Den danske stat bidrager med 15 millioner kroner, og Naalakkersuisut har på sit finanslovsforslag afsat ni millioner kroner i 2020-21.
Undersøgelsen har fokus på de 18 udpegede lokaliteter, og den skal resultere i vurderinger af risikoen for mulige fjeldskred og tsunamier omkring byer og bygder i nærheden.
GEUS bruger lufthavnen i Qaarsut på nordsiden af Nuussuaq halvøen som udgangspunkt for undersøgelsen, hvor der i juli og august i år blev udført rekognosceringsfeltarbejde i området fra bygden Upernavik Kujalleq til det sydlige Disko.
– Vi vil have en fuld helikoptercharter ud af Qaarsut i 2020, og denne logistiske mulighed kan gøre feltarbejdet på Nuussuaq halvøen billigere. Qaarsut ligger 20 minutters flyvning fra de boremål på Nuusssuaq halvøen, som vi har peget på, siger Flemming Getreuer Christiansen.
GEUS oplyser, at konkluderende resultater af fjeldskredsundersøgelserne først vil foreligge, når feltsæsonen 2021 er afsluttet.
Køb den seneste udgave af avisen Sermitsiaq her: