Hører døgninstitutioner hjemme i et boligområde?

Hvem skal tilgodeses - naboerne eller Selvstyret? En principiel sag skal nu afgøres af politikerne i hovedstadskommunens Anlægs- og Miljø-udvalg.

Selvstyret – i form af Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold – har bedt om at få lov til at omdanne en énfamiliebolig til døgninstitution, hvor der skal ske en udredning af 0-3-årige. I forvejen er der to andre institutioner i Iiminaq-boligområdet.

Under en høring har de to nærmeste naboer og andre beboere i området klart meldt ud, at ”det er et boligområde, og at der allerede er to institutioner i Iiminaq-området, og at det derfor ikke kan bære yderligere institutioner”.

Tilladelse er muligt

Institutionen vil maksimalt have otte børn og to voksne. Og forvaltningen påpeger, at ”det er muligt i henhold til planloven at tillade institutioner i et A-område, hvis der er sikkerhed for, at det ikke medfører øget gener for de omkringboende”.

- Forvaltningen vil gerne fastholde området som et boligområde med det antal institutioner der er i dag, da for mange institutioner i et boligområde kan ændre et områdes karakter, lyder oplægget fra forvaltningen til et løsningsforslag, hvor det tilføjes:

- På den anden side kan forvaltning forstå Selvstyrets problemstilling, hvorfor forvaltningen vil lade Udvalget for Anlæg og Miljø diskutere emnet og træffe den endelige beslutning. Beslutningen er en godkendelse - eller et afslag på ansøgers ansøgning, hedder det.

Afgørelsens time

Politikerne skal træffe det principielle spørgsmål på udvalgsmødet, der finder sted den 16. september. Politikerne skal i øvrigt være opmærksomme på, at forvaltningen oplever en øget forespørgsel på anvendelse af énfamiliehuse, der ønskes ændret til institution.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS