Aleqa: Vi hører kun om klimamål i pressen

Siumuts formand undrer sig over, at landsstyrets klimamål ikke er forelagt for landstingets medlemmer.

- Som medlem af Inatsisartut kan man godt undre sig over, at man skal høre om Grønlands krav til klimamål via pressen, skriver Aleqa Hammond.

Inatsisartut er blevet orienteret via en pessemeddelelse, som medlemmerne fik lagt tid efter at nyheden havde været i pressen, siger Aleqa Hammond.

- Vi har stillet skriftlige spørgsmål, vi har stillet direkte spørgsmål til naalakkersuisut i landstingsalen. I udvalgene har vi ventet på, at formanden for naalakkersuisut vil briefe Tinget om de endelig krav fra Grønland – uden svar, skriver Aleqa Hammond.

Hun ærgrer sig over ikke at have haft mulighed for at følge med i processen om Grønlands krav til klimamål.

- Kravene kommer til at berøre befolkning meget, og vil have en direkte indflydelse på vores hverdag fremover. Vi undrer os over, hvorfor der skal være så meget hemmelighedskræmmeri, skriver Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS