Mindreårige får også kønssygdomme

Hver 10. af alle 14-årige piger i Grønland havde en klamydia-infektion i 2018

– Forekomsten af seksuelt overførte sygdomme, specielt blandt de meget unge, er et væsentligt samfundsproblem og et langt større problem end næsten alle andre steder i verden. Derfor må vi alle hjælper til med at stoppe smittekæden ved alle seksuelt overførte sygdomme ved at forebygge, fastslår Landslæge Henrik L. Hansen

Landslægeembedets Notat, der udkom i 24. maj i år, viser, at der fortsat er massive problemer med seksuelt overførte sygdomme, og at der på nogle punkter endda er stigende udfordringer, skriver avisen Sermitsiaq.

Den viser blandt andet, at gonoré og klamydia også optræder hos de unge under 15 år. Således var der 46 tilfælde af klamydia og 13 tilfælde af gonoré, hvor alle på nær to var piger. Der var en 12-årig pige med klamydia, og henholdsvis ni og to var 13-årige piger med klamydia og gonoré.

Samfundsproblem

Der var 34 14-årige piger med klamydia -infektion, hvilket vil sige, at mere end hver 10. af alle 14-årige piger i Grønland havde en klamydia-infektion i 2018.

Til sammenligning havde cirka hver 33. blandt de 14-årige piger en gonoré-infektion.

- Forekomsten af seksuelt overførte sygdomme, specielt blandt de meget unge, er et væsentligt samfundsproblem og et langt større problem end næsten alle andre steder i verden. Derfor må der opfordres til, at vi alle hjælper til med at stoppe smittekæden ved alle seksuelt overførte sygdomme ved at forebygge ved brug af kondom, at forebygge ved at udøve sikker sex, at blive testet, hvis man tror, man skulle være smittet, at gå i behandling, hvis det viser sig, at man skulle være blevet smittet, og at fortælle sine seksualpartnere, hvis man tror, at man kan have smittet dem, eller at de har smittet dig, opfordrer landslæge Henrik L. Hansen.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS