Trump: Frederiksens kommentar om Grønland var væmmelig

Præsident Trump er tilsyneladende ikke tilfreds med Mette Frederiksens afvisning af plan om at købe Grønland.

USA's præsident, Donald Trump, kalder statsminister Mette Frederiksens (S) kommentarer om, at muligt køb af Grønland var absurd, for "væmmelig"

USA's præsident, Donald Trump, kalder statsminister Mette Frederiksens (S) kommentarer om, at muligt køb af Grønland var absurd, for "væmmelig", skriver AFP.

Kommentaren falder, efter at præsidenten har aflyst et planlagt statsbesøg i Danmark 2.-3. september.

Beslutningen om at aflyse statsbesøget blev truffet, efter at statsministeren havde afvist præsidentens overvejelser om at købe Grønland som en "absurd" idé.

Donald Trump siger onsdag ifølge Reuters, at planen om at købe Grønland "blot var en idé", og at man bør respektere USA.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS