Efter Donald Trump-udtalelse: Visit Greenland’s hjemmeside velbesøgt

Siden nyheden om Donald Trump angiveligt havde ført samtaler med sine rådgivere om et muligt køb af Grønland fra Danmark kom frem i sidste uge, havde Visit Greenlands hjemmeside haft godt med besøg fra andre lande.

Visit Greenlands hjemmeside har i disse dage godt med ekstra besøg. Donald Trumps udtalelser om et købeønske af landet har nemlig rettet resten af verdens øjne til den største ø.

- Omtalen af Grønland har vakt en nysgerrighed om hvad Grønland er for et land, og vi har oplevet godt med besøg, der ville vide mere om landet, oplyser administrerende direktør i Visit Greenland, Julia Pars til Sermitsiaq.AG.

Den administrerende direktør kan ikke oplyse, helt præcist hvor mange har besøgt hjemmesiden per dag. Hun påpeger dog, at antallet af besøgende på hjemmesiden har været væsentligt højere end normalt. Julia Pars oplyser også at hjemmesiden crashede på et tidspunkt fredag i sidste uge på grund af stor trafik på hjemmesiden.

Hun håber at større interesse vil betyde, at flere fremover vil overveje Grønland som turistdestination.

- Vi kan jo håbe, at der fremover vil komme flere amerikanere, der gerne vil se Grønland, siger hun. Hun pointerer, at Island fik stor opmærksomhed efter en vulkanudbrud stoppede stort set al flytrafik i vesten, hvilket resulterede i større opmærksomhed fra turister de seneste år.

Et afsnit om Trump og USA

Visit Greenlands primære formål er at synliggøre Grønland til resten af verden. Og Donald Trumps interesse for landet har også hjulpet godt med at skabe omtale. Det betyder dog ikke, at Visit Greenland vælger at hvile sig.

- Vi har lavet en ekstra sektion på vores hjemmeside, så de interesserede kan læse mere om USA’s interesser i Grønland helt tilbage fra 1800-tallene.

Hun forklarer, at interesserede kan læse historien mellem USA og Grønland ved at skrive navnet Trump på søgefeltet inde i Visit Greenlands hjemmeside.

Powered by Labrador CMS