Trafikulykke: Efterforskning stadig i gang

Politiet i Nuuk er stadig i gang med lørdagens dramatiske trafikulykke i Qinngorput og kan derfor ikke sige noget om årsagen til ulykken. Chaufføren har det godt, oplyser vagtchef hos politiet.

En lastbil forulykkede i et sving ind mod Nuuk-bydelen Qinngorput lørdag aften og chaufføren måtte skæres fri, før det var muligt at bringe manden på Dronning Ingrids Hospital.

Manden har det godt efter omstændighederne og forventes udskrevet fra Dronning Ingrids Hospital i løbet af søndagen, oplyser vagtchef Katrine Sandgreen, Nuuk Politi, til Sermitsiaq.AG.

Foretaget blodprøve

- Vi er i gang med at efterforske hvad årsagen kunne være til ulykken. Manden har fået foretaget en blodprøve, for at teste om der var tale om en spirituskørsel eller ej, fortæller vagtchefen.

Hun oplyser, at det kan tage flere uger før politiet modtager resultatet af blodprøven, men nogle gange går det hurtigere.

- Vi afventer resultatet af blodprøven, lyder det fra Katrine Sandgreen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS