Læsernes dom: Afskaf dobbeltmandater

92 procent af læserne, der har været med i Sermitsiaq.AG’s afstemning om dobbeltmandater, mener, at politikerne skal undgå at have et dobbeltmandat.

Otte ud af 31 medlemmer i Inatsisartut har i dag et dobbeltmandat.

Sermitsiaq.AG har lavet en afstemning om emnet, og læserne siger klart nej tak til dobbeltmandater.

I skrivende stund har 769 læsere afgivet deres stemme på netmediets facebookside. 92 procent af stemmerne, eller 707 af stemmerne mener, at det ikke er i orden, at politikere har et dobbeltmandat.

Otte procent, altså de resterende 62 af stemmerne mener, at det er i orden, at politikere er medlemmer i både Inatsisartut og en kommunalbestyrelse.

Inatsisartut-medlemmer med dobbeltmandater:

  • Peter Olsen (IA), Kommune Qeqertalik
  • Aqqa Samuelsen (IA), Kommune Qeqertalik
  • Henrik Fleischer (S), Qeqqata Kommunia
  • Laura Taunajik (S), Kommuneqarfik Sermersooq
  • Randi Vestergaard Evaldsen (D), Kommuneqarfik Sermersooq
  • Justus Hansen (D), Kommuneqarfik Sermersooq
  • Anders Olsen (S), Kommune Kujalleq
  • Stine Egede (IA), Kommune Kujalleq
Powered by Labrador CMS