Forsker: Sprogleg forsvinder, når arbejdssproget er dansk

Grønlandske journalister bruger deres flersprogethed, når de researcher og laver interview, men dansk bliver ofte rammesættende og gør, at sprogblomster og metaforer forsvinder

Naimah Hussain holdt workshop for medlemmerne af TP, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland om sin Ph.d.-afhandling ”Journalistik i små samfund – Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier”.

Naimah Hussain forsvarede sin Ph.d.-afhandling 'Journalistik i små samfund – Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier' fredag den 29. marts på Roskilde Universitet.

Hun er tidligere journalist på KNR og underviser på Journalistskolen og er i disse dage i Nuuk for at holde et foredrag på Ilisimatusarfik om sin afhandling og en workshop for medlemmerne af TP, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland, skriver Sermitsiaq.

I kapitlet 'Sproglige dilemmaer i grønlandsk journalistik' konkluderer hun, at dansk ofte bliver rammesættende, og at oversættelser er et grundvilkår for journalistikken i Grønland, hvor der bliver produceret på begge sprog.

– I løbet af arbejdsdagen gør de dobbeltsprogede journalister også brug af deres flersprogethed, når de researcher og laver interview, mens de til møder og sparring med nogle redaktører er nødt til at bruge dansk. Her er journalisterne i nogle tilfælde nødt til at lave spontane oversættelser til ære for redaktøren, så denne kan give feedback. Der er altså en praksis med dansk som arbejdssprog, men det er vigtigt at have nuancerne med, skriver Naimah Hussain i sin konklusion om sproget.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS