Gå til hovedindhold

Politiet på stor opgave ved ministerbesøg

Når den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo kommer til Grønland, så skal der være styr på sikkerheden, og i den forbindelse assisterer Rigspolitiet.

Grønlands Politi får assistance af Rigspolitiet og danske politikredse, når den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo besøger Grønland på torsdag i næste uge.

Det oplyser politimester Bjørn Tegner Bay til Sermitsiaq.AG. Han gør det klart at sikkerheden i forbindelse med besøget er en stor opgave for politiet.

LÆS OGSÅ: USA's udenrigsminister gæster Nuuk

 

Mike Pompeo er den fjerde amerikanske udenrigsminister, der gæster Grønland. Han skal komme til Nuuk, hvor han skal mødes med blandt andet Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen. Og noget tyder på, at det er den sikkerhedspolitiske situation i Arktis, der har fået den amerikanske udenrigsminister til at vælge et besøg i Grønland.

Sparsomme oplysninger

Grønlands Politi er naturligvis inddraget i det forestående besøg.

- Jeg og mine kolleger vil af de indlysende grunde ikke udtale os i detaljer om karakteren og omfanget heraf, idet det kan kompromittere hele formålet med indsatsen, oplyser Bjørn Tegner Bay.

Han fremhæver, at politiet vil være af ”stort omfang i gadebilledet” mens den amerikanske udenrigsminister er i Nuuk.

- Når vi kommer nærmere, så er der en mulighed for, at vi får behov for at vejlede og orientere befolkningen.

Aalborgdage: Nye ideer til fremtiden
Gennem de seneste fire år har Aalborg Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq haft en konkret og forpligtende samarbejdsaftale. I forbindelse med Aalborgdage i Nuuk skal denne aftale fornyes.
Skoleinspektør: Gennem medansvar opnår vi gode resultater
50 spændte og festklædte førsteklasseelever havde taget deres forældre eller værger med til første skoledag på Atuarfik Hans Lynge i Nuuk.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER