Chefredaktøren anbefaler: Hvad med de barnløse?
Det kan være smertefuldt for uønskedebarnløse at høre om de mange aborter, derforetages hvert år i Grønland, lød det fraSiumuts ordfører under sidste uges halvandentime lange debat om aborter i Inatsisartut.
Alle partier i Inatsisartut var torsdag sidste uge rørende enige om, at de op mod 900 årlige svangerskabsafbrydelser herhjemme er alt, alt for mange.
Hele salen bakker ligeledes op om, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved kvindens ret til at få en abort.
Udgangspunktet for debatten var den parlamentariske førstebehandling af et forslag fra Anna Wangenheim fra oppositionspartiet Demokraterne.
Som beskrevet de seneste uger i AG, foreslår hun, at Selvstyret undersøger årsagerne til at aborttallet er så højt. Samt kortlægger, hvilken rolle manden egentlig spiller i forhold til, om graviditeten afbrydes eller gennemføres (se boks).
Der kom i torsdags heller ingen endegyldige bud eller svar på, hvorfor vi her i landet gør så flittigt brug af retten til fri abort. Og selv om debatten er vigtig, og forslaget godt, kan det gøre ondt at høre om aborter, hvis man er ramt af barnløshed, og skal betale i dyre domme for fertilitetsundersøgelser og -behandling, påpegede Jess Svane, der er sundhedsordfører for Siumut:
- I Siumut kender vi til nogle borgere, som ønsker at få børn. Og når der skal foretages grundige undersøgelser (eksempelvis i Danmark) må de selv betale for omkostningerne hertil. Også selv om det sker i Grønland, lød det fra Jess Svane, der gerne så det afdækket, hvor mange barnløse mennesker, som hvert år ansøger om at modtage offentlig hjælp.
For hvis en undersøgelse til at få foretaget abort kan ændre på udviklingen, og dermed reducerer udgiften i sundhedsvæsenet på abortområdet, kunne pengene måske kanaliseres over til par, der ønsker at få hjælp til at blive gravide, fremgik det af Siumuts ordførerindlæg.
Om end hun var glad for Siumuts opbakning til sit forslag om en undersøgelse, så Anna Wangenheim helst, at en eventuel undersøgelse holder sig til emnet abort:
- Du nævner barnløse par. Jeg mener, det er vigtigt, at en undersøgelse holder sig stringent til, hvad jeg foreslår her, lød det fra den tidligere naalakkersuisoq for sundhed og sygeplejerske.
Hun påpegede, at med den nye viden fra en undersøgelse kan politikerne rejse nye forslag, herunder spørgsmålet om barnløshed.
Hvis er ansvaret?
I spørgsmålet om svangerskabsafbrydelser, som der altså er mindst to af hver dag, er der brug for en fordomsfri og ikke-tabubelagt debat, også i de små hjem.
Fra Naleraq fremførte ordfører Mette Arqe-Hammeken, at forældrene må på banen.
- Familier bliver nødt til at tale om præventionsmidler. Det er på sin plads, at forældre taler med deres børn om præventionsmidlerne. At børn skal passe på deres krop. Derved kan de også undgå at få seksuelt overført sygdomme, påpegede hun fra talerstolen.
Forslagsstillerens partikammerat, Nivi Olsen (D), fremhævede at Grønlands høje aborttal adskiller sig væsentligt fra andre lande, på trods af at ungdommen i disse lande, som eksempelvis Danmark, selv må punge ud til p-piller, spiral eller kondomer. Her i landet er det hele gratis.
Hvorfor er der den forskel, spurgte Nivi Olsen:
- Jeg siger ikke, at præventionsmidler ikke skal være gratis, men jeg kigger på, at der her i landet er så mange ting der er gratis. Hvorfor er man mere opmærksom på eget ansvar og egen krop i Danmark og andre lande, hvor prævention er ens eget ansvar?
Strid om fristdato
I sit ændringsforslag anfører Naalakkersuisut, at der allerede eksisterer undersøgelser af de forskellige grunde, man kan have til at ønske en abort.
- Det er Naalakkersuisuts vurdering, at der med fordel kan udarbejdes en undersøgelse, som samler viden og behandler spørgsmålene, der er fremhævet i forslaget til Inatsisartutbeslutning, anførte Naalakkersuisoq for Sundhed, Kirsten Fencker fra Naleraq.
Og at Selvstyret kan udarbejde en undersøgelse, der sammenfatter eksisterende viden. Den undersøgelse skal ligge præsenteres på efterårssamlingen 2022.
Men det er blot at trække det i langdrag først at fremlægge undersøgelsen til efterårssamlingen, argumenterede Anna Wangenheim og hendes partifælle Nivi Olsen, der var tydeligt ærgerlige over ændringsforslaget, som i deres øjne ikke rummede de store forskelle fra det oprindelige forslag.
Wangenheims forslag satte fristen for at offentliggøre resultaterne 1. juni, for så er det muligt at udarbejde forslag om emnet til netop efterårssamlingen.
- Hvis der allerede findes undersøgelser, hvorfor har man så ikke fundet flere løsninger? Spurgte Anna Wangenheim under sine afsluttende bemærkninger.
Det er nu op til Inatsisartuts Familie- og Sundhedsudvalg at drøfte forslagene. Og selv om Anna Wangenheim er næstformand i udvalget, har koalitionen flertal. Andenbehandlingen er sat til den 16. november.