Klaus Geisler nomineret til Reumert-pris

Skuespilleren Klaus Geisler er nomineret til en Reumert-pris, som hører til et af dansk teaters fornemmeste priser.

Klaus Geisler ses her i forestillingen "Den grønlandske mand" "Angutivik". Han er nummer to fra højre.

Det er i kategorien “Årets mandlige ensemblerolle”, at Klaus Geisler er nomineret.

Den fornemme nominering kommer i forbindelse med Klaus Geislers optræden i forestillingen Angutivik // Den Grønlandske Mand, oplyser teaterchef Susanne Andreasen.

De nominerede i Årets mandlige ensemblerolle er:

  • Morten Suurballe, Biedermann og brandstifterne, Aarhus Teater
  • Peter Gilsfort, Død over eliten, Odense Teater
  • Klaus Geisler, Den grønlandske mand, Teater freezeProductions og Grønlands Nationalteater

Siden 1998 stod Bikubenfonden bag Reumertpris-uddelingen, men valgte i 2018 at trække sig.

I starten af 2019 meddelte en arbejdsgruppe bestående af aktører fra Dansk Teater, Reumert-juryen, CPH STAGE, Vendsyssels Teater, ISCENE og Have Kommunikation, at de arbejdede på at videreføre Årets Reumert og ville afholde prisuddelingen i 2019.

Powered by Labrador CMS