Ofte kan det være svært for journalister at få sat ordentlig fut i en samfundsdebat om kontroversielle emner, fordi kilderne simpelt hen trækker følehornene til sig. De tier stille; er enten bange for omgivelsernes negative reaktioner eller for at blive ramt af janteloven, hvis de stikker næsen for langt frem.

Det skriver AG.

Problemet afdækkes i en ny 226 sider lang Ph.d.-afhandling af den tidligere KNR-journalist, journalistlærer og forsker Naimah Hussain, der bærer titlen: »Journalistik i små samfund – et studie af journalistik praksis på grønlandske ny- hedsmedier«.

-  Det går igen for de forskellige nyhedsredaktioner, at de kæmper med adgang til og mangel på relevante kilder. Samtidig opererer de med kilder, der ikke vil eller ikke tør stille op, nogle taler endog om en tavshedskultur, skriver Naimah Hussain i rapporten.

Uvildige kilder

I forvejen er det svært at finde uvildige kilder

Naimah Hussain refererer et interview, hun har gennemført med en nyhedsredaktør, der i sine udtalelser kredser både om dobbeltrollerne og besværet med at finde brugbare ekspertkilder.

- Det er en af de allersværeste problemstillinger i at lave kritisk journalistik i Grønland, at det er absolut svært at finde uafhængige kilder, der forholder sig kritisk til mange ting. Mange gange findes de slet ikke, altså de kilder, der har en nødvendig viden inden for et bestemt område, er tilknyttet det område på en eller anden måde, som konsulent for selvstyret, eller ansat under selvstyret, forklarer redaktøren.

Du kan læse en omfattende omtale af Naimah Hussains afhandling i AG:

AG Uge 15 2019

Klik her for at læse