Erhvervsleder: Maniitsoq - fremtidens by
»Hvorfor det?« vil nogle måske spørge. Det er der flere grunde til, faktisk har Maniitsoq alle forudsætninger for at blive fremtidens kraftcenter i Grønland. Maniitsoq har større og bedre muligheder end alle andre byer på kysten for at blive fremtidens »storby« i Grønland. Derfor er jeg overbevist om at byen inden for en 10-årig periode vil blive den næststørste by i Grønland, og på længere sigt den største og driftigste by.
Maniitsoq opfattes måske af mange som en by på en lille ø, lukket inde af høje fjelde, men dette er en fejlagtig opfattelse. Maniitsoq-øen er så stor, at hele Nuuks og Sisimiuts befolkning uden problemer kunne flytte til øen, og selvom det er en ø, er der rigeligt med ferskvandressourcer til såvel befolkning som industri.
Geografisk ligger Maniitsoq centralt i forhold til landets største vandkraftpotentialer, hvilken ingen andre byer gør. Derfor vil det kun være naturlig at et kommende aluminiumsmelteværk bliver placeret på øen. Alt andet vil stride imod sund fornuft, også fordi øen har flere ideelle steder og forhold til placering af smelteren.
Maniitsoq er den nordligst beliggende isfrie by med store muligheder for anlæggelse af havne til modtagelse af store skibe. Maniitsoq-øen rummer muligheder for anlæggelse af ikke blot én men flere store havne, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Flere steder rundt om øen er der vanddybde til sejlads for store skibe helt ind til strandkanten, hvorfor anlæggelse af havne, modsat mange andre byer, ikke vil kræve de helt store ressourcer. Herudover er der mulighed for anlæggelse af en havn til mindre skibe i en af landets bedste naturhavne.
Derfor vil det være naturligt at Maniitsoq bliver transithavn når olieeventyret kommer i gang. Absolut ingen andre byer har de samme muligheder.
En by med så megen aktivitet vil naturligt kræve en atlantlufthavn, og undersøgelser har vist, at der på øen er to muligheder for anlæggelse af en atlantlufthavn - vel at mærke for rimelige anlægsudgifter da disse to steder er forholdsvis flade områder.
Udvidelse af byen vil ikke kræve større infrastrukturelle investeringer, da det kun kræver to kilometer vej til nye store bebyggelsesområder.
Hvorfor har en by med så store muligheder været på retur de sidste mange år?
Der er to grunde til denne udvikling: Den væsentligste er den politik, der er blevet praktiseret med kun fire vækstcentre i Grønland, hvor Maniitsoq er kommet i klemme mellem Nuuk og Sisimiut.
Jeg siger ikke at denne politik har været forkert, men det vil være en stor politisk fejltagelse, hvis man ikke gør byen - i alle henseender med de bedste muligheder - til fremtidens vækstcenter.
Den anden grund til denne udvikling er, at Maniitsoqs befolkning og især politikere i mange år har fundet sig i alt for mange ting og har haft en »det var der ikke noget at gøre ved«-holdning til denne for Maniitsoqs vedkommende meget uheldige udvikling.
Hvis denne udvikling skal ændres, må borgerne og især politikerne ændre holdning. Maniitsoq har muligheder og potentialer, som alle andre byer i Grønland må misunde. Maniitsoq har alle muligheder for at blive fremtidens kraftcenter i Grønland, men det kræver at befolkningen i byen med selvtilliden i orden tager arbejdshandskerne på og udnytter de muligheder, øen har at give dem.
Maniitsoq har muligheder som ingen andre byer i Grønland - derfor er Maniitsoq fremtidens by!