Eget pas må vente på uafhængigt Grønland

Et eget grønlandsk statsborgerskab ved siden af det danske er ikke en mulighed inden for rigsfællesskabet. Det skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar på et spørgsmål fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

IA's folketingsmedlem har spurgt, om dobbelt statsborgersskab er en mulighed.

- Grønlændere er i dag danske statsborgere og kan få et dansk pas, hvor der dog også kan stå Kalaallit Nunaat/Grønland på passet. I visse dele af Grønland er der et ønske om at have grønlandsk statsborgerskab, eventuelt som supplerende statsborgerskab, hvilket dog ikke er muligt i dag. Hvilke muligheder og konsekvenser mener regeringen, det vil have for grønlændere at få dobbelt statsborgerskab og hvilke hindringer ser regeringen for at dette kan ske? lyder hendes spørgsmål.

Hindringen er intet mindre end Grundloven, lyder svar fra justitsministeren.

- Grundlovens § 1 fastslår, at det danske rige udgør én forfatningsretlig enhed. Det vil sige, at alle dele af riget tilsammen udgør ét folkeretssubjekt, og at de enkelte dele af riget dermed ikke har nogen selvstændig folkeretlig kompetence, skriver Søren Pape Poulsen.

Statsborgerskab kan ikke overtages

- Det vil ikke inden for rammerne af det bestående rigsfællesskab være muligt at lade en del af riget få status som suveræn stat, herunder få mulighed for at tildele f.eks. statsborgerskab.

- I lyset heraf har man inden for riget ét fælles statsborgerskab, nemlig ”dansk statsborgerskab”, som indebærer rettigheder og pligter, der gælder i hele rigsfællesskabet.

- Det fremgår bl.a. af Selvstyrekommissionens betænkning nr. 1497 fra 2008, som ligger til grund for forslaget til selvstyreloven, at sagsområdet statsborgerskab ikke inden for grundlovens rammer kan overlades til Grønlands Selvstyre.