Udsigt til flere nye Dash-8

Air Greenland håber på sigt at kunne købe ekstra to nye fly.

Air Greenlands nye fly, der endnu ikke er blevet malet i den karakteristiske røde farve. Foto: Air Greenland

Til foråret udvider Air Greenland flyflåden med to nye Dash-8 fly.

Dermed er det første gang siden 1979, at det offentligt ejede luftfartsselskab kan sende nye flytyper i luften på indenrigsruterne.

Og ifølge Air Greenlands koncernchef, Michael Binzer, er det målet på sigt at udvide med endnu to Dash-8-maskiner, såfremt de nye fly lever op til forventningerne.

- Dash-8 er væsentlig billigere i drift, fordi flyet er langt mindre vedligeholdelsestung og bruger mindre brændstof, end Dash-7. Det gør det mere lønsomt at bruge flyet. Og så snart det viser sig, at maskinerne er gode til at flyve under de specielle grønlandske forhold, og at det kan betale sig at bruge dem, er vi klar til at anskaffe os to til, forklarer Michael Binzer.

Læs mere i Sermitsiaq Erhverv.

Powered by Labrador CMS